KRISTUS SOM KORSFÆSTET
1. Joh. 5,1: Enhver,
som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og enhver, som elsker den, der
fødte ham, elsker også den, som er født af ham.
Apostlen Johannes er åndelig stærk forbunden med profeten Ezekiel fra det Gamle
Testamente. Dette kan ses i alle skrivelser af Johannes, især i
Johannesevangeliet og i Åbenbaringen, hvor mange af de ting, der allerede er
beskrevet i Ezekiel, dukker op. I brevene er dette ikke så tydeligt sprogligt
set. I 1 Johannes gør Johannes derimod det, som Ezekiel så en engel gøre i sin
vision i Ezekiel kapitlerne 40 til 48, især i kapitel 41: Han er i færd med at
måle Guds tempel.
I Ezekiel 41:1-5 fx
læser vi: Derpå førte han mig til det hellige og målte pillerne, de var seks
alen brede på begge sider;
2
Indgangen var ti alen bred, dens sidevægge fem alen til begge sider; og han
målte dets længde til fyrretyve alen og bredden til tyve.
3 Derpå gik han ind i inderhallen og målte indgangens piller; de var to alen, og Indgangen var seks alen bred og sidevæggene syv alen brede til begge sider.
4 Og
han målte dets længde til tyve alen og bredden til tyve ud for tempelrummet. Og
han sagde til mig: "Dette er det allerhelligste."
5 Derpå
målte han templets mur; den var seks alen bred; og tilbygningen var fire alen
bred templet rundt.
Og så går det videre og
videre.
I 1. Johannesbrev er
Guds tempel målt med den Hellige Ånds målestang. Her kan man tydeligt finde ud
af, om man er del af Guds tempel eller ej. Om man bygger med på Guds tempel
eller Djævelens tempel. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er frelst eller
ej, så kan man finde ud af det, ved at studere 1. Johannesbrev. Hvis man kan
måle sig med Johannes målestang og bestå denne test, så kan man sandelig sige,
at man har vished for, at man er frelst. Johannes vil, at vi VED at vi har
evigt liv. Han vil ikke drille os eller lave ballade eller splittelser eller
forvirring, han vil derimod føre os til sikkerhed, vished, fred og glæde:
1. Joh. 5,13: ”Dette
har jeg skrevet til jer, for at I skal VIDE, at i har evigt liv, I, som tror på
Guds Søns navn.”
Johannes har en
personlig interesse i, at menigheden må følge efter i den SANDE tro. Det er kun
kærligheden ud fra Helligånden der driver ham, ikke en ærgerrighedens ånd eller
ambitiøs spidsfindighed: 3. Johannesbrev 1, 4: ”Større glæde har jeg ikke
end at høre, at mine Børn vandrer i SANDHEDEN.”
Johannes vil ikke
fordømme nogen, men give os mulighed for at finde ud af, hvem vi er. 1.
Johannesbrev 3, 19: “Derpå skal vi kende, at vi er af sandheden, og da kan
vi for hans åsyn stille vore hjerter tilfreds, 20 hvad end vort hjerte
måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. 21
I elskede! hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,
22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og
gør det, som er ham velbehageligt.”
Johannes vil ikke
bedrøve os, han er ikke sur på os, han er ikke bitter, han er ikke optaget af
sig selv, han er ikke arrogant, han vil derimod, at vi må have det rigtig godt!
Men det kan da alligevel være, at vi bliver bedrøvede, når Helligånden sætter
sin finger på noget i vores liv som ikke er i orden. Men også det er kun til vort
eget bedste.
Hvis vi opdager, at vor
eksistens ikke stemmer overens med det Johannes skriver, har vi da altid
mulighed til at bede til Gud om at få situationen ændret.
Her nogle eksempler på
sådanne selv-test-vers i 1. Johannesbrev:
1, 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham,
og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis
vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre
og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.
1, 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager
vi os selv, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og
retfærdig, så at han tilgiver os vor synder og renser os fra al uretfærdighed. 10
Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er
ikke i os.
2, 1 Børnlille,
dette skriver jeg til jer, for at I
ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus
Kristus, den retfærdige,
2, 3 Og deraf kan vi
erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. 4 Den der siger: "Jeg kender ham," og
ikke holder hans bud. han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; 5
men den, der holder hans Ord, i ham er Guds kærlighed blevet fuldkommet. Derpå
kender vi, at vi er i ham. 6 Den, som siger, at han bliver i ham, han er
også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede.
2, 9 Den, som siger, at han er i lyset og dog
hader sin broder, han er endnu i mørket. 10 Den, som elsker sin broder,
bliver i Lyset, og han støder ikke an. 11 Men den, der hader sin broder,
er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, thi mørket
har blindet hans øjne.
3, 10 Derpå kendes
Guds børn og Djævelens børn: Enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af
Gud, Ej heller den, der ikke elsker sin broder.
3, 18 Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej
heller med tunge, men i gerning og sandhed. 19 Derpå skal vi kende, at
vi er af sandheden, og da kan vi for hans åsyn stille vore hjerter tilfreds, 20
hvad end vort hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort hjerte
og kender alt. 21 I elskede! dersom vort hjerte ikke fordømmer os, har
vi frimodighed overfor Gud, 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham,
fordi vi holder hans bud og gør det, som er velbehageligt for ham.
4, 2 Derpå kan I
kende Guds Ånd: enhver Ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet,
er af Gud.
4, 17 Dermed er
kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag, thi
som Han er, således er også vi i denne verden.
5, 2 Derpå kender vi,
at vi elsker Guds Børn, når vi elske Gud og gør efter hans bud.
5, 20 Vi ved, at Guds
Søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende den sande; og vi er i
den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.
21 Børnlille, Tag jer i agt for afguderne!
Og i 2. Johannesbrev:
2. Johannesbrev v.
9 Enhver, der går videre og ikke
bliver i Kristi lære, har ikke Gud. Den, der
bliver i Kristi lære, har både Faderen og Sønnen.
Men lad os nu se, hvad
Johannes egentlig mener med 1. Joh. 5,1, verset, som var mit udgangspunkt: ”Enhver,
som tror, at JESUS er Kristus, er født af Gud; og enhver, som elsker den der
fødte ham, elsker også den, som er født af ham.”
Hvad mener Johannes med
de ord ”... at JESUS er Kristus?” Da jeg var konfirmand i den tyske
folkekirke, hørte jeg al muligt om, ikke at røre ved narkotika og ikke at røre
for meget ved pigerne og desuden nogle ting fra arkæologien. Og så lærte vi
Salme 23 udenad og fik vi lov til at deltage i nadveren og så kom det
vigtigste: Nemlig pengegaverne fra familiemedlemmerne. Men hvad ordene Jesus og
Kristus betød, brød jeg mig ikke om, og den eneste historie af Jesus, som blev
meget omtalt, var naturligvis historien om den barmhjertige Samaritan. Dette er
så rigtig en historie som de religionspluralistiske frimurere, der styrer den
tyske folkekirke, godt kan lide. Den passer rigtigt ind i deres verdensbillede
af tolerance og humanistiske gode gerninger. For de fleste i min
konfirmandklasse var Kristus nok bare efternavnet til Jesus. Altså hvis der
havde været en telefonbog for Nazareth i Jesus’ tid, så ville man have fundet
ham under ”KRISTUS, Jesus, tømrer ”.
Derimod ved de fleste af
jer sandsynligvis allerede, at "Kristus" betyder ”den Salvede”, dvs.
den, som er salvet til at være Jødernes konge. Nu var der mange jøder, der
ventede på at en konge, en Messias, skulle komme. En der ville befri Jøderne
fra Romerne og gøre dem til et mægtigt folk igen, lige som i kong Davids tid.
Derfor var Jesus også så interesseret i, at viden om hans undergerninger ikke
skulle være så udbredt. Ofte, når han
helbredte en eller rejste en op fra de døde, sagde han, at vedrørende ikke skulle sige det videre. Jesus ville
under alle omstændigheder undgå at få tilløb udelukkende for undergerningers
skyld. Han var først og fremmest interesseret i at fri folk fra den farisæiske
forfalskning af Guds åbenbaring og føre dem hen til SANDHEDEN og det evige liv.
Før han blev opløftet
til himmelen foran disciplenes øjne (Lk.24,44-51) befalede han til gengæld, at
budskabet om ham skulle udbredes overalt. Hvorfor så dette? Jesus ville være
den Messias, der blev korsfæstet, der stod op fra de døde og som fór op til
himmelen, ikke den Messias, der bare gør alt bedre her på denne jord.
Derfor sagde Paulus i 1
Korinterne 2:2 ”...thi jeg havde
fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt
jer, end Jesus Kristus og det korsfæstet.”; og han ”...prædikede
(derfor) Kristus SOM KORSFÆSTET, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en
Dårskab,..." (1. Kor. 1,23).
Altså ikke først og
fremmest den Kristus, der gør undergerninger, selv om apostlene gjorde mægtige
undergerninger, fordi Gud ville bekræfte deres budskab om den Korsfæstede
derved. Men den Kristus, der sonede vores synder. Det er først og fremmest det
vigtigste for os, at vi får vores forhold med Gud i orden og ikke hvad vi
ellers kan få af Gud i form af velsignelser, inspirerende oplevelser eller
dejlige følelser. Dette er punktet som kristendommen er centreret i. Når vi er
i SANDHEDEN opfattet af ham som værende ”i Kristus”, kan vi også bede om alt
hvad vi ønsker og også få det. Desværre har kristendommen i occidenten bevæget
sig hen til to ekstremer: Enten bliver det omdannet til en stimulans med en
følelsesmæssig oplevelse, eller bliver reduceret til et kald til socialt ansvar
for gode borgere. Men grundlaget, dvs., viden om hvorfor vi er kristne og ikke
muslimer eller new-age tilhængere, er desværre blevet meget svækket. Hvis dit
mål er, at få følelser og materielle goder, hvis dit mål er DIT LIV og ikke
LIVET SKJULT I KRISTUS, så er det lige meget, om du beder til en forkert Jesus,
til Baal eller til Buddha. Det er nemlig alt det samme.
I det nye testamente
finder vi forskellige eksempler på kristne menigheder, der var kommet ind på et
galt spor. Deres billede af Kristus var blevet forfalsket, de vidste ikke mere,
hvem Jesus egentlig var i virkeligheden. Til de vildfarne Galater som eksempel
råber Paulus ud i Galaterne 3:1 , ”I uforstandige Galatere! hvem har forhekset
jer, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje SOM KORSFÆSTET?".
I begyndelsen havde de altså det rigtige evangelium. Men senere hen blev de
”fortryllet”, dvs. vildledt af religiøse onde ånder. ”I elskede, tro ikke
enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud, thi mange falske profeter
er draget ud i verden! ”, tilføjer Johannes i 1. Johannesbrev 4,1.
Og Peter prædikede til
jøderne i Apostlenes Gerninger 2:36: "Så skal da hele Israels hus vide
for vist, at den Jesus, SOM I KORSFÆSTEDE, ham har Gud gjort både til Herre og
Kristus," Han forsøgte ikke at lave om på SANDHEDEN, men sagde det til
folket, sådan som det var og er. Kun i
Jesus kan og må vi blive frelst. Han er vejen, han er døren, han er livet og lyset
og både hans lære og hans person er SANDHEDEN.
Johannes har sorg at
mange, der kun siger at de elsker Gud Faderen, men i virkeligheden er af
Djævelen. De kommer ind i Guds menighed og sørger for, at kristne kommer til en
forkert opfattelse af Jesus, at de tilbeder til sidst en afguds-Jesus. Det er
meget betegnende, at 1. Johannes slutter med de korte ord: "Tag jer i
vare for afguderne!" (5,21).
Allerede på Johannes'
tid var der mange, der troede på en Jesus, der IKKE VAR KORSFÆSTET. Der var
mange der sagde, at de elskede Gud, og forsøgte så at finde indgang hos den
kristne menighed, fordi kristendommen jo var det nyeste blandt de jødiske
strømninger, der skete jo også så meget! Men dette var netop den samme slags
mennesker, som var inde i byen Jerusalem for at fejre den jødiske påske-fest,
mens Jesus var uden for byen ved korset. De var så glade, for endelig var de
kommet af med denne ubekvemme profet. Men Johannes fortsætter 1.Joh.5,1 med de
ord: "...enhver, som elsker Faderen, elsker også den, som er født af
ham." Man kan altså ikke elske Gud uden at elske den forkastede,
korsfæstede Jesus. Ikke en nydelig bamse-Jesus som man kan hygge sig med
hjemme, med et tændt lys og lidt meditation.
Der er mange der siger
at de elsker Gud og elsker en spiritistisk undergernings-Jesus som i
virkeligheden ikke er andet end en afgud. Med den KORSFÆSTEDE Jesus vil de ikke
have noget at gøre med, undtagen måske i form at et krucifiks på væggen eller
om halsen. Fordi den Korsfæstede kalder os til et liv med ham, hvorved vi også
bliver korsfæstet: "Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke
længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i
kødet (ikke ”i Ånden”!), det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede
mig og gav sig selv hen for mig." (Gal. 2,20). Paulus, der har skrevet
dette, finder ikke bare sin egen identitet i den korsfæstede Kristus, men er
udover dette også stolt af det: "Men det være langt fra mig at rose mig
af noget andet, end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet
for mig, og jeg for verden" (Galaterne 6,14). Han har forkastet alt
andet, han vil ikke have noget at gøre med en ikke-korsfæstet Jesus eller med
et "kristent" liv der ikke er grundfæstet i den Korsfæstede, fordi
dette ville være af Djævelen og fundamenteret på et forkert evangelium.
Problemet er, at
djævelen endda når at levere et forkert billede af den kristnes identifikation
med den Korsfæstede. Man forestiller sig, at ”korsfæstet med Jesus”, det er nok
bare noget kedeligt og gammeldags, noget fanatisk og livsfornægtende. Man får
billeder i hovedet at skrappe gamle mennesker, der løber rundt med fingeren
løftet op i vejret. Dette er karikaturer af den SANDE identifikation med
korsfæstelsen som djævelen har hjernevasket de kristne med. Der har været og er
også stadig væk kristne, der lever i en ”sønderskærelse”, dvs. en forfalskning
af omskærelsen i Ånden: Phil. 3, 2: ”Tag jer i agt for hundene, og tag jer i
agt for de ondsindede arbejdere, tag jer i agt for de ”sønderskårne” Thi ”de
omskårne”, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i
Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes”. På grund af disse
forfalskninger og karikaturer af Djævelen, af det SANDE, reagerer også mange
menigheder meget irriteret når der pludselig tales om HELLIGGØRELSE,
IDENTIFIKATION MED KORSFÆSTELSEN og OMSKÆRELSEN I ÅNDEN. Man er blevet så
irriteret over det forkerte, at man næppe kan holde det SANDE ud mere.
Hvad betyder det så for
Johannes at tro, at JESUS (den KORSFÆSTEDE Jesus) er Kristus? Vil han nu, at vi
begynder at torturere os selv med nogle trækors? Nej, han vil, at vi tror, at
netop den JESUS, som blev forkastet af dagens religiøse hovedstrømning, er den
SANDE Guds Salvede. HAM skal vi følge efter, HAM skal vi adlyde, selv om hele
Jerusalem, 5 millioner danskere eller 79 millioner tyskere siger noget andet.
HANS liv, den Korsfæstedes liv, skal kopieres, ikke livet af en
et-eller-andet-Jesus. Dette fordi, det SANDE liv, det evige liv hos Gud, kun
fås gennem korset og opstandelsen, ikke gennem nogen et-eller-andet-engel eller
nogen tvivlsom en-eller-anden-salvelse (som man får indskærpet ikke at sige noget imod). Når vi tror det,
og kun når vi tror det, vil der også ske med os, hvad der skete med Jesus, vi
vil nemlig også blive til en forargelse for verden, især den religiøse, ja til
tider endog den kristelige verden. Til gengæld kan vi så være 100% sikre på, at
vi er frelste. Og dette også udelukkende på denne måde.
Hvad er vigtigst for
dig, at være anerkendt blandt dine medmennesker, eller at være frelst og ikke
komme i helvede når du dør? Johannes siger det klart: "Hver den, som
tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud." I Amerika er der 33%
der siger at de er født på ny. Hvis man indskrænkede sig med hjælp af 1. Joh. 5,1,
vil dette tal sikkert blive meget mindre, ikke bare fordi mange af de 33% ser
sig som "født på ny" ifølge nogle new-age- eller frimurer-dogmer, men
også fordi mange af de såkaldte evangeliske kristne ville komme til at ser lidt
nærmere på deres tros- og livs-opfattelse.
Hør hvad Hebræerbrevets
forfatter siger til os i dag fra Hebr. 13:13: "Så lader os da gå ud til
ham ”uden for lejren”, og bære hans forsmædelse"
Hvis vi er uden for lejren
for den Korsfæstedes skyld, kan vi skrive den pæneste lykønskningshilsen til os
selv. Fordi så kan vi nemlig gratulere os selv for at kunne være 100% sikre,
angående vores liv efter døden. "... Og der er ikke frelse i nogen
anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker, noget andet navn,
hvorved vi kan frelses." (Apg.4,12).