Hvad er min livsopgave? Hvorfor er jeg her? Mon astrologien kan give et svar på dette?
Mange vender sig til de fjernøstlige religioner for at kunne finde et svar på tilværelsens gåde. Dette er jo, i globaliseringens tidsalder, den af samfundet accepterede vej. Kristendommen og Bibelen er ikke den accepterede vej. Det er meget sandsynligt, at også du lige nu ved at læse dette fornemmer en stærk modvilje ved bare at blive mindet om Bibelen og Jesus Kristus. Dette er et bevis for den kendsgerning, at dine emotioner er blevet konditioneret for, ikke at kunne tåle kristendommen, fordi kristendommen kommer med nogle objektive sandheder, mens man jo i dag hellere skal lytte til ens egne følelser og indtryk. Det at ville søge sandheden i Bibelens budskab, forekommer dig nu derfor som noget helt tåbeligt. Kristendommen er i dag ikke mere accepteret af samfundet i det hele taget, det er næsten blevet til en politisk ukorrekt vej. Hvis du ikke tror det, så prøv bare at starte en diskussion med Bibelen som emne, og du vil se, hvor hurtigt du bliver tvunget til en ”konsensus” der udelukker sandheden, som findes i Bibelen.
Den nye pluralistiske globaliserings-religion gør mennesket selv til gud. Derved bliver det i sidste konsekvens mennesket selv, der bestemmer, hvad dets livsopgave måtte være og hvorfor det er her. Det er ikke noget udefra der bestemmer det. Hvis man gennemtænker dette ud fra de nye politisk korrekte tænkeparadigmer, ifølge hvilke realiteten bliver opfattet gennem forestillingen og fantasien, så kan dette syn godt være holdbart. Når man forestiller sig længe nok, at i mig selv er der noget godt og at man bare skal kende til nogle trylleri-fiduser for at kunne udvikle dette ”gode”, ja så tror man det virkelig til sidst.
Men hvis man tænker objektivt, logisk og baseret på kendsgerninger, der
kan observeres (noget som ikke tolereres i globaliseringens tidsalder, hvor man
nemt skulle kunne manipuleres), så er dette syn ikke holdbart, fordi kun én
Gud, der har skabt universet, også kan skabe sandheden, den objektive
sandhed, der er uafhængig af mine egne fantasier og ønsker. ”Han (Bibelens Gud)
skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre” (Job 9,9). Desuden,
selv om man i sig selv vil være helt ærlig, så er det alligevel sådan, at det
gode man vil gøre, gør man ikke, men det onde, man ikke vil gøre, det gør man.
Ethvert menneske bliver nemlig født i Satans magtområde og ingen kan komme ud
af det ved egne anstrengelser. Satan er Guds modstander, og han træner
menneskene i, ikke at kunne skelne mellem godt og ondt, så at de tror at alt de
gør, er godt, og på den måde kommer de ikke til at indse deres behov for Jesus
Kristus, som er den eneste, der kan fri os fra det onde.
Den Gud Bibelen taler om, er ikke en abstrakt og upersonlig ”nirvana” ude i verdensrummet som man bliver smeltet sammen med, sådan at man taber sin egen identitet, men en konkret eksisterende personlighed, der oven i købet kom til jorden i Hans søn, Jesus Kristus. Enhver der vil komme til denne sande Gud, må begynde med at adlyde det, som Jesus Kristus selv har lært, i stedet for at følge sine egne lyster. Ikke ens ”mantra”, ikke ”karma”-et bestemmer, hvor man vil komme hen efter døden, men hvordan man har forholdt sig til Jesus Kristus. Først når man så tror på Jesus Kristus, identificerer sig med Ham og bliver Hans efterfølger, kommer man til den højest mulige grad af egen identitet og personlighed. Man finder sig selv, ved at forsage sig selv for Jesus Kristus skyld. Selv når du ikke har hørt dette fra den etablerede kristendom, så er det dog en sandhed, der har været kendetegnende for kristendommen siden dens begyndelse. Jesus Kristus ødelægger ikke din personlighed – han er den eneste der kan fri dig fra de onde magter, som holder dig i fangenskab. Han kan tilgive dine onde gerninger og give dig styrke ved Hans Hellige Ånd, for at du kan holde op med dem for eftertiden. Han kan give dig nye perspektiver, livsopgaver og håb for fremtiden ud over døden.
Grunden for din tilværelse er at du gør dig rede til at møde din Gud! Led efter Ham, Syvstjernens og Orions skaber, Han, som vender mulm til morgen og gør dag til nattemørke, som kalder ad havets vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er Hans navn! (Amos 4, 12 og 5, 8)
For mere information om Bibelens Gud vil vi anbefale dig at læse i Bibelen. Det er godt at begynde i Johannesevangeliet. Flere forklaringer og kontaktmulighed findes på internettet: