Hvordan
kan jeg finde Gud?
Frelst i sidste øjeblik
Vinden suste voldsommere og
voldsommere og regnen faldt stærkere og stærkere, da bilen nærmede sig den
store bro, der krydsede Mississippi-floden. Men, hvad var det? En mand stod ved
siden af sin bil og vinkede vildt med sin hvide skjorte. Han så meget tosset ud
med sin nøgne overkrop og sine pjaskvåde bukser.
“Han er vist en gal fyr, der
har tabt sin sunde fornuft!” tænkte bilisten, da han nærmede sig manden. “Måske
er han endda en røver!”.
Bilisten havde allerede sin
fod på speederen for at trykke den ned, da han næsten var kommet forbi manden.
Men til sidst tænkte han sig dog om.
“Måske har han haft havari
med sin bil og behøver hjælp!”
Langsomt kørte han de to til
tre meter tilbage, som han var kørt forbi manden og åbnede sit vindue, men kun
en lille smule. Manden pustede af anstrengelse og rystede af kulde, hans våde
hår hang vildt ned over brillerne, der var fulde af regndråber. Ved dette syn
blev bilisten endnu mere irriteret og tænkte til sig selv, “Han er dog en gal
fyr, jeg må hellere køre videre!”, men lige da han ville gøre dette, kunne
manden trække vejret dybt og så endelig udstøde en forklaring på, hvorfor han
havde vinket med sit skjorte.
Da bilisten havde hørt denne forklaring,
syntes han, at det mest fornuftige at gøre ville være at stille sin egen bil på
tværs midt på kørselsvejen, tage sin egen skjorte af og begynde at vinke vildt
med den sammen med manden, der først havde gjort dette.
Hvad var der mon sket? Den store
bro var brudt sammen og flere biler, der havde ignoreret advarslen, kunne ikke
standse, før de kom til det sted, hvor vejen endte.
I dette tilfælde var det til
sidst let at overbevise bilisten, for det gjaldt jo hans liv på jorden. Det er
derimod ikke så let at overbevise mennesker om noget, når det gælder livet bag
døden.
Grunden er, at intet menneske
kan føre et andet menneske til den dimension, der ligger bag døden
og så føre det tilbage og sige: “Nu har du så set, hvad der foregår dér, og nu
siger jeg til dig, hvad du skal gøre!”
Man er derfor nødt til at
følge et lærdomssystem, der giver én en forklaring på, hvad der sker bag døden
og hvordan man skal forholde sig for at komme til det sted bag døden, hvor der
er godt og ikke til et sted, hvor der ikke er så godt, ja, hvor der måske er så
forfærdeligt, at man kunne
holde det ud et eneste
sekund. Og nu kommer så de forskellige religioner og sekter med deres
forskellige lærdomssystemer og det forvirrer naturligvis menneskene endnu mere.
Mange når til sidst til den
opfattelse, at når der alligevel ikke kan gives en 100% sikker viden om livet
efter døden, så er det nok det klogeste at leve så “godt”, man kan, at udnytte
den tid man har her på jorden efter sit eget hoved, smag og behag og ikke lade
sig manipulere af nogen.
Andre derimod er ikke
tilfredse med dette. De føler, at livet må have en mening, der går ud over den
synlige dimension, at der må være noget, der føjer livets forskellige gåder sammen
og giver et svar på eller oplysning om eksistensens gåde. Mon denne mening om
livet kunne findes i et specielt esoterisk program, hvor man gennem forskellige
øvelser kommer ind i en slags trancetilstand, eller skulle man hellere prøve at
finde en Gud, der er ikke afhængig af ens egne følelser og oplevelser?
Uanset hvilken vej du i øjeblikket er mest
interesseret i, vil vi fra CRC gennem dette skrift give dig mulighed for at
lære lidt om den Gud, Bibelen taler om. Måske siger du nu, at det må da være
noget af det kedeligste, for det er jo kirkens Gud, den slags har vi jo haft
længe her i landet, deri kan der ikke findes noget nyt og spændende.
Sådan tænkte Israelitterne
også for længe siden. De syntes efterhånden, at det måtte være mere interessant
at dyrke andre guder end den Gud, der havde ført dem ud fra Egypten. Men Gud kunne
jo ikke gøre noget nyt og spændende med dem, fordi de netop havde vendt sig væk
fra ham.
Profeten Esajas var
overbevist om, at der var mange nye og spændende ting at opleve med Israels
“gamle” Gud, hvis bare man lod ham være den eneste sande Gud igen. På grund af
den viden, han havde om Gud, vidste han, at den elendige tilstand, Israel var
kommet i, skyldtes deres dyrkelse af fremmede guder og hans ønske var, at Gud
måtte overbevise dem om deres fejl og på ny åbenbare sig for dem: “Gid du ville
flænge himlen og stige ned, så bjergene rystede foran dig, som når ild sætter
kvas i brand og ild får vand til at koge, så dine fjender får dit navn at
kende, og folkene skælver for dit ansigt, når du gør undere, som vi ikke havde
ventet. Du stiger ned, så bjergene ryster foran dig; intet øre har nogen sinde
hørt, intet øje har set en anden Gud end dig, som griber ind for den, der håber
på ham!” (Es. 63, 20 - 64, 3).
Denne Gud er ikke en Gud,
som menneskene kan placere på anklagebænken og beskylde ham “hvorfor har
du tilladt dette og dette..?”. Denne Gud er tværtimod den Gud, der en gang
efter døden skal anklage hver eneste af os og spørge: “...hvorfor har du ikke
ledt efter mig, hvorfor har du ikke adlydt mine ord, hvorfor har du kun levet
efter dit eget hoved...?” og vi skal ikke være i stand til at argumentere med
ham. “Det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes” (Heb. 9, 27).
Det kunne være overraskende
for dig, at Bibelens Gud slet ikke er interesseret i, at du begynder at blive
lidt mere religiøs, opfører dig pænere og forsøger at holde Guds lov ved din
egen kraft. I Romerbrevet skriver Paulus, at Gud stiller både jøderne (datidens
fromme gudsdyrkere) og hedningerne (dem som ikke havde Guds ord) på samme trin:
“Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
(Rom. 3, 23). Grunden til dette er, at hvis jeg kunne nærme mig Gud ved at
“leve bedre”, var det faktisk min egen standard, der var gyldig for alle
mennesker, og så måtte jeg overbevise alle andre om at leve efter min standard.
Men uanset hvor mange gange jeg ville øge min standard, ville den stadig være
utilstrækkelig i Guds øjne; til hans hellighed rækker intet menneske.
Det, der adskiller
dig fra Gud, er ikke først og fremmest den kendsgerning, at du har overtrådt
hans hellige lov med dine gerninger, men at du er “ugudelig”, dvs., at din
udødelige sjæl, der egentlig havde været bestemt af Gud til at leve sammen med
ham i hans herlighed, er blevet komplet deformeret og næsten ukendelig i hans
øjne. “For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed
hos mennesker” (Rom. 1,18). (Bemærk: at først nævnes “ugudelighed”, derefter
“uretfærdighed”).
Ja, Paulus går endda så vidt,
at han siger: “Der er ingen retfærdig,
ikke en eneste. Der er ingen forstandig,
ingen der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste” (Rom.
3, 10- 12). Du siger måske: “Jeg ved, at jeg er ikke særlig from, men der må
dog findes mennesker, Gud må finde nogen behag i!” Fra et grundlæggende bibelsk
synspunkt forbliver det dog sådan, at der findes intet menneske, Gud kan finde
noget godt i. “Så er der jo ingen vej til Gud!”, kunne man nu fortvivle. Men
man skulle nu definere det nærmere: Der findes ingen menneskelig vej til Gud. Der findes ingen religion, som er
opfundet af noget samfund, der kan danne en vej til Gud.
“Evangeliet”, (=det gode
budskab), siger nu, at Gud ikke har opgivet menneskene, trods deres medfødte
genstridighed imod hans lov og hans væsen. Han havde nemlig oprindelig skabt
mennesket “i sit billede” for, at det skulle afspejle hans herlighed og leve i
samvær med ham. Nu har Gud åbnet en vej tilbage gennem sin søn, Jesus Kristus.
Jesus Kristus, der samtidigt var 100% Gud og 100% menneske, blev Guds offerlam.
Han blev nemlig korsfæstet og dermed bar alle menneskenes synder og smerter som
deres stedfortræder. Dette er den eneste “religiøse” handling, der er godkendt
af Gud og som Gud finder behag i. Alle andre religiøse handlinger er enten
grundfæstet i denne korsfæstelse af Jesus, eller afskyelige i Guds øjne.
Hvis fx et Jesus-troende menneske laver noget i den ånd, der står bag Jesu korsfæstelse, betyder det, at han eller hun er “død med Kristus” eller er “i Kristus” og derfor glæder sig Gud over dette menneskets gerninger og velsigner det. I sidstnævnte tilfælde ser Gud bag om dette menneskes egne begrænsninger og finder den opstandne Jesus levende i dette menneske. (Jesus er jo opstanden fra de døde, efter at han var blevet henrettet gennem korsfæstelse). “Jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig” (Galaterbrevet 2,19 - 20).
Det er klart, at hvis dette
evangelium er sandt, at det så også må være den eneste vej til Gud:
“Og der er ikke frelse i
nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som
vi kan blive frelst ved” (Apostlenes Gerninger 4,12). Gud deler ikke
menneskeheden på den måde, at én gruppe kan blive frelst gennem tro på Jesus,
og andre grupper gennem forskellige religioner: “Der er ingen forskel; for alle
har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige
af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til
et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed...” (Rom. 3, 23-25).
Der er i dit liv ikke noget
vigtigere end, at du gennem tro på Jesus Kristus bliver “deltager” i hans
korsfæstelse og opstandelse. Ved Jesus Kristus får du ikke bare forsoning for
dine synder, men du bliver også Guds barn og får evigt liv. Husk, at du under
alle forhold skal leve evigt, og at det er dit valg, hvor du vil tilbringe
evigheden. Bibelen skjuler ikke noget, når den beskriver tilværelsen for de
mennesker, der har afvist troen på Jesus: “De er som skyer, der drives forbi af
vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to
gange døde og revet op med rode; de er som havets vilde bølger, der skummer af
deres skam; de er som vildfarende stjerner, og dystert mørke venter dem til
evig tid” (Judas brev 12b-13).
Gennem Jesus er vejen til Gud
fri! Du kan finde Jesus ved at bede til ham, for han er “ikke langt borte fra
en eneste af os” (Apostlenes Gerninger 17, 27). Husk, at du ikke ved, hvornår
du skal dø. Dette kunne ske tidligere end du selv tror. Lyt til Esajas’ ord fra
55,6: “Søg HERREN, mens han findes, kald på ham, den stund han er nær!”
Jesus har ikke noget imod, at du udfordrer ham. Han har intet behov for at
manipulere andre, for han ved, at han er sandheden. I Johannes
evangeliet 7,17 siger han: “Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt
mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller
om jeg taler af mig selv. Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære.” Og i
Salme 34, 9 skrives der: “Smag og se, at HERREN er god, salig den mand der
stoler på ham!”
Hvis du vil begynde at læse
Bibelen, vil vi anbefale dig at begynde med Johannes evangeliet.
Du kan bede med dine egne
ord, og/eller benytte dig af et af de to efterfølgende mønstre:
“Jesus, gør det klart for mig, om du er sandheden
eller ej, for jeg vil ikke ind i et religiøst hjernevaskeri. Jeg vil heller
ikke risikere at gå fortabt, når jeg dør. Jeg vil gerne hermed begynde at lede
efter sandheden og at søge efter troen på dig ved at læse i Bibelen. Jesus fra
Nazareth, giv mig mere oplysning om dig gennem dit ord, din Hellige Ånd og
mennesker, der tror på dig. Giv mig nåde til at kunne være oprigtig overfor
sandheden og at kunne være konsekvent, når jeg bliver overbevist om, at du er
sandheden!”
“Jesus Kristus
fra Nazareth, tilgiv mine synder, tilgiv mig, at jeg har syndet imod dig, imod
himlen og imod mennesker. Giv mig kraft og mulighed til at gøre godt, hvor jeg
har snydt eller såret andre. Jeg takker dig, at dit forsoningsoffer også gælder
for mig og at du har båret mine synder på korset på Golgata og dermed har
fuldbragt en forsoning for mig, der er fuldt tilfredsstillende i Guds øjne og
evigt gyldig. Jeg takker dig, at du gav dit liv for mig. Jeg forsager Djævelen
og alt hans væsen og beder om at kunne leve til din ære gennem din
opstandelseskraft. Før mig til nogle mennesker, der kan hjælpe mig at lære dig
bedre at kende og at følge dig og som ikke vil udnytte mig. Jeg takker dig, at
jeg fra nu af er indskrevet i Livets Bog og at du nu er med mig og har taget
bolig i mig gennem din Hellige Ånd!”
Hvis du har spørgsmål kan du
kontakte os på e-mail: crc@mobilixnet.dk
Dette skrift må gerne printes ud, kopieres, og gives videre eller sendes videre
gennem e-mail eller bruges på andre web-steder, når det sker uden
forkortning. En kirke, bibelstudiekreds eller privatperson, der indbyder
læserne til at kontakte den/ham/hende må gerne gøre dette ved at samtidigt
angive (en) adresse.