Integration i det
svinske samfund – brev fra Griseby Kommune til fru Får – COPYRIGHT MATHIAS
GRAUL
......................................................................................................................................................................................
Griseby Kommune
Grisedyrlæge Dr.
Willso Grynt, dr. pæd.-svin.
Social- og
Kulturudvalg
Til
Fru Får
Hedevej 1 A
6666 Griseby
Vedr.: Deres
datter Lamsebens integration i Griseby skole – statusrapport og vejledende
vurdering
Som aftalt med
Griseby skolens ledelse og Dem tilsender jeg Dem hermed en skriftlig
stillingstagen ang. Deres datters trivsel på Griseby skole. Som jeg jo havde
fortalt dem ved vores møde, er jeg beskikket fra kommunens side til at sikre en
god integration til de udendyriske børn i det griske skoleliv.
Faktisk er jo
Deres datter godt på vej – ifølge skolens oplysninger går det også bedre med at
tale svinsk, bare at af og til høres der stadig væk brægende lyde når hun skal
hvæse højt. Det er en stor hjælp for hende at grynte i kor med de andre basser.
Selv om hun er stadig væk lidt tøvende med at grise sig til i mudderpølen, så
kan hun dog til tider komme til at ligne en vaskeægte svinepels, trods den
social og familiær betingede fåreuld. Grisebasserne har også godt taget imod
hende og angiveligt har der været ingen mugging eller andre skinkerier. Det er
ikke uden stolt at jeg tillader mig ved denne lejlighed at påpege min egen og
skoleledelsens ihærdigt indsats for at sikre det nuværende gode staldmiljø i
løbet af de sidste år.
Ved vores samtale
ytrede De Deres bestyrtelse over den kendsgerning, at det er lovligt at
tvangsfjerne børn fra deres forældre i Griseland. Dette er rigtigt, men sker
sjældent. Desværre har der jo været problemer med nogle af de udendyriske børn
og i nogle særlig krævende tilfælde har vi måttet vælge at tvangsfjerne børn og
anbringe dem i Det Nordgriske Svinelatteratorium hvor de får en individuel
tilrettelagt behandling som udvikles i hvert tilfælde i tæt samarbejde med
amtets bedste svinologer og en særlig udvalg af undergrisningsministeriet. Hvad
angår deres datter Lamseben tror jeg i hvert fald, at der behøves på ingen måde
at være tale om sådant noget, De kan være ganske roligt, selv om et kort
frivilligt ophold i svinelatteratoriet ville nok være meget hjælpsom og
inspirerende alligevel. Børnene har det jo sjovt dér, som også navnet antyder.
Men som allerede sagt, hun er kommet over de værste integrationsproblemer og
det ser ud som om hun har fået tilstrækkelig meget egen motivation for at
tilegne sig gruppesans, kammeratskabelig ånd og social bevidsthed – kort sagt,
hun vil nok komme til at føle sig godt iblandt grisebasserne.
Nu har jeg i den
sidste uge forsøgt at sætte mig ind i Deres hjemlands kultur for at bedre kunne
forstå Deres situation. Det bliver derfor mere og mere klart for mig, hvilke
kulturelle forskelle der var som gjorde Deres og Deres datters integration
vanskeligt, især i begyndelsen. Jeg har selv stor respekt for den lammelandske
kulturkreds og faktisk var min egen farfar engang på sørejse i lammeland og han
plejede altid at fortælle os børnebørn om de lammelandske dyder og skikke som
han havde stor fornøjelse at udmale for os, dengang forstod jeg bare ikke ret
meget af det hele. En af hovedforskellene mellem den svinske og den
lammelandske kultur er gruppesansen – fårene retter sig efter deres hyrde, mens
grisene beslutter tingene indbyrdes i
grupper. Jeg er i denne sammenhæng stødt på nogle religiøse særligheder
hvor der var tale om en stor fårehyrde, som døde frivilligt for sine får – her
må jeg dog tilstå at dette overstiger min fatteevne, men måske vil jeg
alligevel kunne forstå det bedre på et senere tidspunkt. Tilbedelsen til denne
mystiske fårehyrde bliver i hvert fald i Griseland erstattet med
gruppeterapeutiske øvelser hvor alle får lov til at pibe, skrige, hyle og
grynte som de har lyst til, bare ikke én hyler højere end de andre. Dette er et
meget vigtigt princip for os grise – og for Dem som får måske lidt underligt –
nemlig ligeværdigheden og ligestillingen, også kaldet for lighedsprincippet.
Som vores forhenværende undergrisningsminister Prutt Plørregaard sagde så
storsindet: ”Hvad ikke alle grisebasser kan lære, må ingen grisebasse kunne
lære!” Dette er sand griskhed i sin fortrinligste og svinligste udfoldelse.
Jeg kan godt
forstå at nogle af de griske skikke er stadig væk meget befremmende for Dem,
især, som allerede omtalt, på det religiøse plan hvor denne berører sig med
pædagogikken. I denne forbindelse ytrede De overfor mig Deres afsky overfor det
gruppeterapeutiske leg ”Vi kører til skinkefabrikken” som gennemføres i
”staldens time”. Jeg kan forsikre Dem, nævnelsen af slagteren i refrainen af
sangen som bliver brugt i denne leg er rent allegorisk og børnene har stor
glade ved at gyse hinanden når ethvert barn får lov til at spille slagteren.
Der kan på ingen måde være tale om manipulation eller endog sjælelig vold, som
om vi fik børnene hypnotiseret (som man gør hos menneskene)! I Lammeland
eksisterer der jo også lignende lege, hvor man omklæder sig i en ulv, etc. Til
slut af legen samler alle basser sig under varmelampen og enhver får lov til at
meditere over hvad han eller hun har lyst til. Dette er udtryk for hygge og
tilfredshed og grisenes største erhvervelse på det religiøse plan. I øvrigt er
disse lege ikke bare blevet godkendt af undergrisningsministeriet men følger
også nøje med undergrisningsministeriets retningslinier og anbefalinger og
legene er blevet udviklet af de mest erfarne svinologer.
Endvidere lægger
Griselandets jantegrundlov fast, at middelmæssigheden skal være forpligtende
for alle. Grisebasserne får ikke lov til at udvikle sig til brægende
kverulanter – de skal bare lære at prutte og bøjse tilfredse og finde sig
tilrette med de andre grise. Tænk hvis enhver fik lov til at lære hvad hans
eller hendes forældre syntes godt for Dem – så gik det svinske samfund jo i opløsning
og en stor del af børnene kom til at udvandre i sidste konsekvens.
Til slut vil jeg
endnu engang understrege mudderpølens store landvinding på det svinologiske
plan. Om mudderpølens betydning har svinologer og pædagoger udtalt sig meget
positivt og utallige gange, så den stor som et uomstødeligt princip i det
griske skoleliv – ja måske endog som slet og ret centrum i den griske skole.
Selvfølgelig kan det så ske, at grisebasserne af forskelligt køn hopper på
hinanden i mudderpølen, men der sker jo ingenting, det er jo bare leg. Vist nok
er der forekommet bedrøvelige tilfælde i nogle skole i landet, hvor fx. en
sæddonorklasse kom i voldelig konflikt med en insulinproducerende klasse – men
disse konflikter forebygges og forfølges nu i dags meget nøje og jeg kan
forsikre Dem at den slags vil ikke ske i Griseby skole så længe jeg er i
social- og kulturudvalget.
Jeg håber at
nærværende skrivelse har kunnet vise Dem at vi mener det kun godt og vil øge
Deres tillid til os hos Griseby kommune. Vi har på kommunen mange
højtkvalificerede svinologer og pædagoger med mange års erfaring som står altid
til Deres rådighed og som De altid er velkommen til at spørge om råd og
vejledning og der er også mange andre venlige grise som gerne yder praktisk
hjælp af enhver form, kort sagt, De vil altid kunne få fat i en hjælpende
grisepote på rådhuset.
Med svinlig
øf-øf,
Dr. Willso Grynt
Vedl.:
Svinologisk-pædagogisk
vurdering af Deres datter Lamseben, foretaget af Griseby skole, som De hermed får
en kopi jfr. janteloven § 666 – 6
........................................................................................................................................................................................
Tilbage til Occidentens Klassiske
Skole