Integration i det svinske samfund – brev fra Griseby Kommune til fru Får – COPYRIGHT MATHIAS GRAUL

......................................................................................................................................................................................

Griseby Kommune

Grisedyrlæge Dr. Willso Grynt, dr. pæd.-svin.

Social- og Kulturudvalg

Til

Fru Får

Hedevej 1 A

6666 Griseby

Vedr.: Deres datter Lamsebens integration i Griseby skole – statusrapport og vejledende vurdering

Som aftalt med Griseby skolens ledelse og Dem tilsender jeg Dem hermed en skriftlig stillingstagen ang. Deres datters trivsel på Griseby skole. Som jeg jo havde fortalt dem ved vores møde, er jeg beskikket fra kommunens side til at sikre en god integration til de udendyriske børn i det griske skoleliv.

Faktisk er jo Deres datter godt på vej – ifølge skolens oplysninger går det også bedre med at tale svinsk, bare at af og til høres der stadig væk brægende lyde når hun skal hvæse højt. Det er en stor hjælp for hende at grynte i kor med de andre basser. Selv om hun er stadig væk lidt tøvende med at grise sig til i mudderpølen, så kan hun dog til tider komme til at ligne en vaskeægte svinepels, trods den social og familiær betingede fåreuld. Grisebasserne har også godt taget imod hende og angiveligt har der været ingen mugging eller andre skinkerier. Det er ikke uden stolt at jeg tillader mig ved denne lejlighed at påpege min egen og skoleledelsens ihærdigt indsats for at sikre det nuværende gode staldmiljø i løbet af de sidste år.

Ved vores samtale ytrede De Deres bestyrtelse over den kendsgerning, at det er lovligt at tvangsfjerne børn fra deres forældre i Griseland. Dette er rigtigt, men sker sjældent. Desværre har der jo været problemer med nogle af de udendyriske børn og i nogle særlig krævende tilfælde har vi måttet vælge at tvangsfjerne børn og anbringe dem i Det Nordgriske Svinelatteratorium hvor de får en individuel tilrettelagt behandling som udvikles i hvert tilfælde i tæt samarbejde med amtets bedste svinologer og en særlig udvalg af undergrisningsministeriet. Hvad angår deres datter Lamseben tror jeg i hvert fald, at der behøves på ingen måde at være tale om sådant noget, De kan være ganske roligt, selv om et kort frivilligt ophold i svinelatteratoriet ville nok være meget hjælpsom og inspirerende alligevel. Børnene har det jo sjovt dér, som også navnet antyder. Men som allerede sagt, hun er kommet over de værste integrationsproblemer og det ser ud som om hun har fået tilstrækkelig meget egen motivation for at tilegne sig gruppesans, kammeratskabelig ånd og social bevidsthed – kort sagt, hun vil nok komme til at føle sig godt iblandt grisebasserne.

Nu har jeg i den sidste uge forsøgt at sætte mig ind i Deres hjemlands kultur for at bedre kunne forstå Deres situation. Det bliver derfor mere og mere klart for mig, hvilke kulturelle forskelle der var som gjorde Deres og Deres datters integration vanskeligt, især i begyndelsen. Jeg har selv stor respekt for den lammelandske kulturkreds og faktisk var min egen farfar engang på sørejse i lammeland og han plejede altid at fortælle os børnebørn om de lammelandske dyder og skikke som han havde stor fornøjelse at udmale for os, dengang forstod jeg bare ikke ret meget af det hele. En af hovedforskellene mellem den svinske og den lammelandske kultur er gruppesansen – fårene retter sig efter deres hyrde, mens grisene beslutter tingene indbyrdes i grupper. Jeg er i denne sammenhæng stødt på nogle religiøse særligheder hvor der var tale om en stor fårehyrde, som døde frivilligt for sine får – her må jeg dog tilstå at dette overstiger min fatteevne, men måske vil jeg alligevel kunne forstå det bedre på et senere tidspunkt. Tilbedelsen til denne mystiske fårehyrde bliver i hvert fald i Griseland erstattet med gruppeterapeutiske øvelser hvor alle får lov til at pibe, skrige, hyle og grynte som de har lyst til, bare ikke én hyler højere end de andre. Dette er et meget vigtigt princip for os grise – og for Dem som får måske lidt underligt – nemlig ligeværdigheden og ligestillingen, også kaldet for lighedsprincippet. Som vores forhenværende undergrisningsminister Prutt Plørregaard sagde så storsindet: ”Hvad ikke alle grisebasser kan lære, må ingen grisebasse kunne lære!” Dette er sand griskhed i sin fortrinligste og svinligste udfoldelse.

Jeg kan godt forstå at nogle af de griske skikke er stadig væk meget befremmende for Dem, især, som allerede omtalt, på det religiøse plan hvor denne berører sig med pædagogikken. I denne forbindelse ytrede De overfor mig Deres afsky overfor det gruppeterapeutiske leg ”Vi kører til skinkefabrikken” som gennemføres i ”staldens time”. Jeg kan forsikre Dem, nævnelsen af slagteren i refrainen af sangen som bliver brugt i denne leg er rent allegorisk og børnene har stor glade ved at gyse hinanden når ethvert barn får lov til at spille slagteren. Der kan på ingen måde være tale om manipulation eller endog sjælelig vold, som om vi fik børnene hypnotiseret (som man gør hos menneskene)! I Lammeland eksisterer der jo også lignende lege, hvor man omklæder sig i en ulv, etc. Til slut af legen samler alle basser sig under varmelampen og enhver får lov til at meditere over hvad han eller hun har lyst til. Dette er udtryk for hygge og tilfredshed og grisenes største erhvervelse på det religiøse plan. I øvrigt er disse lege ikke bare blevet godkendt af undergrisningsministeriet men følger også nøje med undergrisningsministeriets retningslinier og anbefalinger og legene er blevet udviklet af de mest erfarne svinologer.

Endvidere lægger Griselandets jantegrundlov fast, at middelmæssigheden skal være forpligtende for alle. Grisebasserne får ikke lov til at udvikle sig til brægende kverulanter – de skal bare lære at prutte og bøjse tilfredse og finde sig tilrette med de andre grise. Tænk hvis enhver fik lov til at lære hvad hans eller hendes forældre syntes godt for Dem – så gik det svinske samfund jo i opløsning og en stor del af børnene kom til at udvandre i sidste konsekvens.

Til slut vil jeg endnu engang understrege mudderpølens store landvinding på det svinologiske plan. Om mudderpølens betydning har svinologer og pædagoger udtalt sig meget positivt og utallige gange, så den stor som et uomstødeligt princip i det griske skoleliv – ja måske endog som slet og ret centrum i den griske skole. Selvfølgelig kan det så ske, at grisebasserne af forskelligt køn hopper på hinanden i mudderpølen, men der sker jo ingenting, det er jo bare leg. Vist nok er der forekommet bedrøvelige tilfælde i nogle skole i landet, hvor fx. en sæddonorklasse kom i voldelig konflikt med en insulinproducerende klasse – men disse konflikter forebygges og forfølges nu i dags meget nøje og jeg kan forsikre Dem at den slags vil ikke ske i Griseby skole så længe jeg er i social- og kulturudvalget.

Jeg håber at nærværende skrivelse har kunnet vise Dem at vi mener det kun godt og vil øge Deres tillid til os hos Griseby kommune. Vi har på kommunen mange højtkvalificerede svinologer og pædagoger med mange års erfaring som står altid til Deres rådighed og som De altid er velkommen til at spørge om råd og vejledning og der er også mange andre venlige grise som gerne yder praktisk hjælp af enhver form, kort sagt, De vil altid kunne få fat i en hjælpende grisepote på rådhuset.

Med svinlig øf-øf,

Dr. Willso Grynt

Vedl.:

Svinologisk-pædagogisk vurdering af Deres datter Lamseben, foretaget af Griseby skole, som De hermed får en kopi jfr. janteloven § 666 – 6

........................................................................................................................................................................................

Tilbage til Occidentens Klassiske Skole