Teologisk Strategi

 

Frigørelsen af  ”den brølende løve”  -  Reformation i Bibelen og historien

 

I. Reformation eller revolution?

 

Reformation betyder at give eller få en ny form til noget der før havde været uformet eller deformeret. Mens revolutionen først og fremmest drejer sig om ødelæggelsen af bestående strukturer, har reformationen udover det ødelæggende også en arkitektonisk, kreativt aspekt, dvs. , når man taler om reformation tænker man ikke bare på forkastelsen af det, der ikke duer men man tænker videre på, hvad man skal bygge op, efter forkastelsen af det gamle..

 

Derfor eksisterer der egentlig ingen kristelig revolution, fordi kristendommen reformeres efter en gennemtænkt plan, der er indåndet af Gud Skaberen og ikke inspireret af frustrerede mennesker der i deres fortvivlelse bare går hen og ødelægger noget, i håbet om ”automatisk” at få noget bedre ud af selve omvæltningen af de synlige ting. Men det er klart, at en gennemgribende reformation omvælter hidtil eksisterende strukturer, bare på en anden måde. Som kristne tror vi, at når vi vil det Gud vil, så sidder vi på en længere løftestang end dem der forsøger at skabe forandring gennem politiske, dvs. samfundsmæssige metoder, der er uafhængige af Gud. Det hjælper fx ikke at stride imod en ugudelig inspireret lovgivning, når ikke de strukturer først er reformerte, der står bag dannelsen af sådanne lovgivninger. Wade Trimmer citerer Rushdoony (i en prædiken om Amos der kan åbnes på Internettet:  http://www.kingsway.net/GPM/SHOWNEWSLETTER.ASP?ID=12ved at fastslå, at bag hver lov står faktisk en gud. Den sande kamp går derfor først og fremmest imod de afguder (falske guder, dæmoner) hhv. falske billeder af den sande Gud. Dette sker gennem mission, der, hvor ingen kristendom har eksisteret før. I vores post-kristne occident sker dette gennem reformation, en genfindelse af noget der er blevet fundet før.

 

II. Hvorfor bliver reformation nødvendigt?

 

I historien har reformationerne haft stor betydning for kirken og samfundet. Kirkereformationen i 15-tallet katapulterede menneskeheden ud af ”de mørke tider” og dannede grundlaget for bl. a. missionsbevægelserne i 17-tallet og den amerikanske forfatning. Hvorfor står vi så nu atter foran en occident (Europa og Amerika, dvs. den del af verden, som tradionell betragtes som ”kristent”), der betegnes i samtlige videnskabelige litteratur om mission som den mest problematiske missionsmark?

 

II. 1. En grund er, at menneskeheden er underlagt den religiøse trækkraft der springer ud af menneskets kødelige, naturlige væsen. Når mennesket ingenting gør, går kirkerne og samfundet ”automatisk” tilbage til vantro, hedenskab, religiøse forfalskninger af Guds åbenbaring, osv.    

 

II. 2. En anden grund er, at selve Guds måde at lede sit folk på, er fleksibelt og ikke statisk. Folket Israel i ørkenen måtte samle ny manna op hver dag og skulle følge søjlen af sky og ild i stedet for at bygge en hytte til Moses og måske også en til Aaron. Gud ønsker at virke gennem det svage og står imod etableringen af et Gud-monopoliseret Babelstårn. Guds børn skal være indstillet på, hvert øjeblik at lede ydmygt efter Gud, efter mere fra Gud, efter en bedre forståelse af det guddommelige. Der er inget moment, hvor man kunne lægge sig tilbage i gyngestolen og sige ”Nu er jeg altså nået helt hen til guddommelighedens fylde”. Enten er reformation en kontinuerlig reformation, eller også er den en forsøg til at spærre Gud ind i en æske, og dermed at monopolisere Ham, og derfor i sidste konsekvens ingen reformation, men kun et religiøst fremstød. 

 

II. 3.  En tredje grund er, at samfundet har ændret sig på grund af selve fortidens reformationer. Reformationen i 15-tallet placerede mennesket i en frihed overfor den romerskkatolske kirke, som dengang var den institution, der monopoliserede vejen til Gud. Dannelsen af denne frihed var i en vist grad nødvendig, for at kunne give menneskene mulighed for selv at vælge hvilken tro de vil følge fremover. (Luther var af den mening, at menneskene i sidste konsekvens ikke har nogen fri vilje, han skrev en bog der hed ”De servo arbitro” = den underlagde, tjenende vilje; som reaktion på Erasmus’ bog ”De liber arbitro”= den frie vilje. Men dette berører ikke den kendsgerning, at reformationen dannede en frihed til at kunne vælge mellem forskellige trossystemer, noget der var helt nyt i denne tid.). Problemet er, at netop den nye frihed naturligvis blev brugt til mange andre ting også. Mennesket blev med tiden ”fri fra Gud”, idet det nu også var muligt at være en afgudsdyrker der betegner sig som ”ateist”. Med tiden udnyttede afgudsdyrkerne den frihed, der muliggjorde deres opkomst, imod kirken. I Amerika var det fx i begyndelsen muligt at blive tolereret som ateist, idet man var fx ikke tvunget til at deltage i bønnemøder, men man kunne ikke blive medlem af et politisk organ. Nu er det sådan at ateisterne i regeringen bestemmer over kristne og laver intolerante love, der begrænser kristnes indflydelse i skoler (der skal ikke være nogen bøn i skolerne mere osv.) og samfundet i det hele taget (fx vil man fjerne sætningen ”In God we trust” fra pengesedlerne). Derfor er udgangspositionen for kirken helt anderledes end i Luthers og Calvins tid. Man kan derfor heller ikke bare gå hen og forsøge at kopiere det, Luther og Calvin havde fundet ud af, uden at skelne mellem det, der er relevant for alle tider og det der ingen betydning har i dag, eller endog kunne blive forstået på en fejlagtigt måde.

 

II. 4. En fjerde grund er at djævelen er interesseret i oprettelsen af falske kopier af det sande. Menneske, der er regeret mere eller mindre af kødet og derfor kan påvirkes særlig meget af den religiøse trækkraft, bliver brugt til at lave nogle blandingsteologier, hvor fx humanismen, elementer af den frafaldne jødiske religion, elementer fra hedningernes overtro, fra den nybabyloniske psykologividenskab, osv, bliver blandet med kristendommen, eller hvor surdejen af farisæerne hhv. saddukæerne kommer til at få indflydelse. Derved bliver vejen til Gud spærret for ”offentligheden”. De ikke-troende, som ikke kender til disse fænomener, som er beskrevet i selve Guds ord, kan ikke skelne mellem det Gud i virkeligheden er og det Han bliver karikeret til gennem de religiøse forfalskninger af vejen til Ham. Derfor bliver vejen til Gud ukendelig for de ikke-troende. Dette er den missiologiske effekt af surdejerne. Men selve Guds folk er naturligvis også påvirket, idet de religiøse forfalskninger og blandinger gør det svært for den enkelte kristne at genkende Guds stemme, og for en kirke at rejse sig i autoriteten af den ånd der ligger skjult i Guds åbenbaring. I denne tilfælde (og det er stort set situationen kristendommen er i nu, i occidenten) bliver Bibelen til en bombe, hvis tændsnor er blevet våd eller ikke findes mere. Når tændsnoren bliver genfundet, eller en ny tændsnor bliver installeret, kan ”bomben” eksplodere igen og virke store forandringer. Eller, for at sige det med Luthers ord ”den brølende løve bliver sat fri, så den atter kan gå rundt” og forjage fjenderne og lære menneskene at frygte Gud i sandhed (dette var nok inspireret af Amos 3, 8: ”Løven brøler, hvem frygter da ikke? Den Herre HERREN taler, hvem profeterer da ikke?”).

 

III. Forskellige former af reformation i Bibelen og historiske paralleller

 

III. 1. Guds ord bliver fundet igen (2. K. 22, 8- 23, 28; 2. Kr. 34, 14-33)

 

Når bogen med loven blev fundet i templet i kongen Josias tid, havde Guds ord været glemt i den forstand, at man ingen fysisk adgang havde til den. I middelalderen havde størstedelen af menneskene heller ingen adgang til Bibelen, fordi analfabetismen var normaliteten og Bibelen var på latin. Oversættelsesarbejderne af Wycliffe, Tyndale, Luther såsom opfindelsen af bogtrykkerkunsten lettede adgangen til Bibelen. I dag er Bibelen tilgængelig for enhver i occidenten, men problemet er det, som er beskrevet i II. 4. (Allerede i Luthers tid var forskellige begreber fra Bibelen ”besat” af religiøse forfalskninger, og problemet var derfor også allerede dengang,  ikke kun manglende adgang, men også forfalskning af Guds åbenbaring. I nutidens occident har vi derimod næsten kun med forfalskning at gøre.)

 

III. 2. Guds åbenbaring bliver sat fri fra den monopoliserende religiøse magt

 

Profeterne i Israel måtte ofte kæmpe med den monopoliserede religiøse magt. Fx Amos blev skældt ud af ypperstepræsten Amazias, han skulle gå tilbage hvor han kom fra og ikke profetere i ”Bethel” (=Guds hus, sådan kaldte Samaria sin falske kopi af Jerusalem den gang) (Amos 7, 12+13). Ligeledes havde Jeremias problemer med de etablerede ”profeter” af hans tid (Jer. 28). Jesus til sidst proklamerede at han ville ødelægge templet og genopbygge det på 3 dage. I reformationen fra 15-tallet blev magten af den romerskkatolske kirke sat på prøve og nu har den ikke mere den magt, som den havde i middelalderen, selv om denne position ikke er opgivet af de vatikanske dogmer (læs fx i Neuenros, Dogmatische Schriften). I dag, især i det sekulariserede Nordeuropa, har ethvert menneske mulighed for at forske efter sandheden, uden at være bremset i dets søgning, af en eksisterende kirke. I dag kommer der ingen præst og siger til en: Det der har du ikke lov til at undersøge! Selv om denne situation naturligvis også fører til orienteringsløshed og stor forvirring,  giver det en chance til evangelisering som aldrig før har eksisteret i occidenten. Nu gælder det om at snuppe Bibelen for næsen af de religiøse kristne og pille de religiøse dogmer af, så Guds åbenbaring kan komme til at blive relevant, overraskende, begejstrende, eksplosiv, udfordrende, på en ny måde. Når menneskene får en ikke-religiøs åbenbaring af den sande, gamle Gud, vil de komme til at lytte til sandheden og mange vil vende om til Kristus.

 

III. 3. Guds åbenbaring bliver sat fri fra dæmoniske forfalskninger (1.Tim.4,1)

 

Gennem Jesus er vejen til Gud frit. Men nu kommer djævelen og stiller sig mellem menneskene og Gud for at kunne forhindre en benyttelse af denne vej. Som alternativ tilbyder han ulovlige kopier af sandheden. En falsk profeti, en falsk evangelium, en falsk Kristus, osv.

 

Allerede i apostlenes timer opstod der problemer med falske evangelier, der havde vranglærer om Jesus til grundlag. Johannes siger i sit andet brev i vers 9: ”Enhver der går videre og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud; den, der bliver i Kristi lære, har både Faderen og Sønnen.” Fordi djævelens arsenal er begrænset, er en grundigt forståelse af vranglærene af det første århundrede efter Kristus stort set nok, for at kunne analysere de vranglærer, der eksisterer og opstår i dag. Her en groft klassificering af to af disse vranglærer, betegnelserne kommer fra personer, der blev kendt for disse vranglærer senere, mens selve vranglærene er gamlere end disse:

 

III. 3. a. Apollonarianismen er den lære, der går ud fra, at Jesus i virkeligheden var ikke fuldstændig menneske, men en slags ”halvgud” eller supermenneske. Den der tror som en apollonarianist, tror at Jesus er det, hvad djævelen fristede ham til at blive i ørkenen (Lukas 4) nemlig en der ellers lider som et menneske, men når han har behov for det, tryller han sig et brød ud af en sten, lige som enhver fornuftig halvgud ville gøre det. Men så kunne Jesus ikke være den, der forløser menneskeheden. Fordi så ville alle engle haft mulighed til at sige til Gud: ”Se, der er ingen mulighed til at forløse menneskene, fordi de er svage, og Jesus er jo en stærk halvgud, men der er ingen menneske, der vil gøre Guds vilje fuldendt.” Så ville Jesus offer på Golgota have været uden betydning, fordi Gud ønskede at et menneske blev offeret som perfekt offerlam for at kunne sone menneskenes ulydighed i Adam; en halvgud eller engel kunne ikke gøre dette. Englene kunne så have sagt til Gud: ”Se, det var ikke en god idé at skabe menneskene, bare du holdt dig til os, englene, vi er meget bedre til at være lydige!”

 

En af konsekvenserne af apollonarianismen i menighedslivet er den asketiske dualisme, nemlig den lære, at menneskenaturen ikke kan blive frelst fuldstændig. Derfor må en kristen ifølge denne vranglære fornægte sin menneskehed. Ikke kun det gamle jeg, kødet som den gamle sjælsnatur der står imod Guds vilje, men mennesket som Guds skabning. Alt hvad der er materie, er ondt og må derfor forkastes. Jesus var altså mere Gud end menneske, eller næsten kun Gud, og kun i mindre grad eller overhovedet ikke menneske. Kolossenserne, fx, kom til den opfattelse, at man derfor ikke skulle røre forskellige madvarer og de var meget optaget af alt det der havde med englene at gøre. Fordi englene er jo ikke-menneskelige Gudsdyrkere, de var derfor idealet for kolossenserne (Kol. 2, 18-23). Eller en kristen må endog gå så vidt, at han klipper et stykke af sin krop, for  bedre at kunne tjene Gud, fordi kroppen som den er, efter hans mening ikke kan være i Kristus. Dette kaldte Paulus i Fil. 3, 1-3 en ”sønderskærelse” (katatomee). Det græske ord er et ordspil fra paratomee, der betyder omskærelse. Paulus ville, at kristne skulle være omskåret i ånden, dvs., have forkastet deres gamle jeg. ”Katatomee” betyder faktisk, at man vil klippe noget, men af vanvare klipper man forkert, nemlig ikke dér hvor man bør klippe, men ved siden af, fx i ens finger. I mange bibeloversættelser bliver ”katatomee” derfor oversat ”lemlæstelse” (fx ”mutilation” på engelsk). Grundtanken er, at man tror ikke, at Gud kan frelse hele mennesket, man må derfor først klippe noget af, for at komme nærmere til det guddommelige. Dette er en fuldstændig hedensk tankegang. Baalspræsterne sårede sig selv og præsterne i de gamle kanaanitiske kulter var ofte lemlæstet, derfor var det forbudt efter Guds lov for en lemlæstet person til at blive præst, for ikke at være lige som hedningerne. Naturligvis findes der ikke særlig mange, der gør det i ordets forstand. Men mentaliteten genfindes ofte, i forskellige fejlagtige former af helliggørelse. Forskellige apollonarianistiske tænkemønstre findes i forskellige former af den gamle fundamentalistiske pietisme, i Europa især i Østeuropa, hvor den gamle pietisme fra 30erne blev delvis konserveret under kommunismen. Johannes betegner apollonarianismen, læren om en Kristus, der ikke blev kød og blod, som læren af antikristus (2. Joh.brev vers 7).

 

III. 3. b. Arianismen er den lære, der går ud fra at Jesus var først og fremmest menneske og blev kun deklareret Gud eller var kun en symbolisk stedforstræder af Gud eller et første eksempel af en ideal kristen. Mens en ekstrem form genfindes hos Jehovisterne (der tror at Kristus blev ikke korsfæstet i virkeligheden, men havde et double-fantom der gjorde dette for ham), har også kirken interne problemer med denne vranglære. Den gamle liberalisme fra 19-tallet som i Europa er endnu ikke overvundet, bevæger sig fuldstændig i arianismen. Jesus blev efter denne opfattelse født som et ganske almindeligt menneske med Josef som naturlig far. Kirken, der holder til sådanne lærer, har hverken interesse eller mulighed for at bekæmpe den slags sekulære mode-meninger, ifølge hvilken Jesus ikke blev korsfæstet og oprejst fra de døde, men udvandrede til Indien hvor han blev en guru.

 

Det falske evangelium hos Galaterne kan også indordnes i denne tankegang. Arianisten tror, at han skal nærme sig Gud ud fra sin egen menneskelige kraft. Paulus påminder Galaterne at det var på grund af det sande evangelium, der er baseret på Helligåndens overnaturlige, ikke-menneskelige helliggørelse, at Galaterne kom til tro (Gal. 3, 3: ”I begyndte i Ånd, vil i nu ’fuldende’ i kød?”). Arianismen, der glemmer eller nægter eller nedsætter kendsgerningen at Kristus var Gud, gør evangeliet til et ”menneskeværk” (Gal.1,11-12). Arianisterne i Galatien klamrede sig derfor til den del af åbenbaringen, nemlig loven, der ser ud til, at man skulle og kunne opfylde den fra den menneskelige side. I virkeligheden råber jo netop loven med al sin kraft efter den Gud, der griber ind på en overnaturlige måde. Mens apollonarianisten har en opfattelse af Helligånden, der er mere muslimsk i sin karakter end kristelig og derfor fører til en slags åndelig fascisme hvorigennem menneskene bliver ensrettet på en dæmonisk måde, tror arianisten egentlig kun proforma-mæssigt på Helligånden. Arianisten går glip af den dimension, der ligger i Helligåndens kraft til at fremstille et menneske i Kristus (læs Gal. 2,19+20). Han kommer derfor til en traditionalistisk kristendom eller til et politisk evangelium, der tror på bevægelsen af tingene udelukkende gennem menneskernes initiativer (med nogle fromme ord som udvendig pynt).

 

En anden konsekvens af arianismen i menighedslivet er den hedonistiske dualisme. Paulus kæmper imod dette i 1. Korinter 15. Korinterne troede, at det jo er lige meget hvordan kødet opfører sig, bare man har den ”rigtige” tro. De lavede altså en fejlagtig adskillelse (=dualisme) mellem kød og ånd, lige som Kolossenserne, bare at denne gang blev det ikke til noget asketisk, men til den opfattelse, at det er lige meget, hvordan vi spiser og drikker (1. Kor. 15, 32 og 10, 7), eller lever i umoral (1. Kor. 6, 15-20), fordi en gang skal vi jo dø, og så kommer vi nok til den bedre del, nemlig det åndelige. På denne måde blev Kristus trukket ned på menneskenes niveau på en primitiv måde. Nødvendigheden og muligheden af at blive helliggjort gennem Guds kraft blev tilsidesat eller ikke forstået. De tog af nadverens brød og vin, men troede ikke, at lige så virkelig som det var virkelig brød og vin, kunne også helliggørelsen ske gennem Helligånden og Gud blive legemliggjort i mennesket Jesus, og deres legeme således blive en del af Kristi legeme. For dem var nadveren kun en symbolsk påmindelse af noget de i virkeligheden ikke troede på. De troede ”nu og her er vi altså mennesker, og så gør vi hvad vi kan som mennesker, og bryder os ikke så meget om vores ufuldkommenhed. Senere skal vi jo opstå på en eller anden måde og så bliver alt bedre”. Nogle kom derimod til sidst til den opfattelse, at det overnaturlige, det der ligger bag døden, er alligevel ikke så vigtigt, bare vi har det godt med kristendommen her og nu. Begge slags Korinter bliver skældt ud af Paulus, når han siger, ”Du dåre! Det du sår, skal du høste i evigheden. Når du har hengivet din krop til at blive en del af Kristi legeme, så dør dit eget legeme, dit eget liv nu, men så kan du få det tilbage i herliggjort stand i evigheden.” Arianisten forstår ikke denne gåde, at Kristus kommer til at leve i mig, så kan jeg trygt og roligt overgive mit selv til døden, og netop derved får jeg det bedste i livet, nemlig livets fyrste med sin opstandelseskraft der virker i mig. Arianisten mener derimod, at alt skal afvikles på en horisontal, inter-menneskelig måde. Fællesskabet bliver vigtigere end Gud. Gud og Kristus og Helligånden bliver til symbolske størrelser, der bliver misbrugt som nøgleord for ens religiøse aktivitet. Gud må henholde som afgud, han bliver brugt som en nødløsning, som en lappeskrædder der får lov til at af og til at udbedre ens adfærd og skæbne når ens egen tåbelighed ikke bringer en videre. Læs også Judas 17-19.

 

Vejen ud af både apollonarianismen og arianismen er at man forstår og lever ud identiteten i Kristus (Gal. 2,19+20; Rom. 6, osv.)

 

IV. Forskellige mål hhv. virkninger af reformation

 

IV. 1. Genoprettelsen af Guds hus

 

Efter at lovens bog var blevet fundet i kongen Josias tid og havde været læst for folket, indtrådte hele folket i et forbund med Gud, afguderne blev smidt ud og den sande gudstjeneste blev indført igen. Til slut siger Bibelen: ”Efter alt dette, da Josias havde sat templet i stand, ...” (2. Kr. 35, 20). Formålet af den reformation havde altså været Guds ønske om at få en genoprettet gudstjeneste. 

 

IV. 2. Genoprettelsen af Guds by (Esra, Nehemiah)

 

IV. 3. Militærisk ordning af Guds hær (læs Dommerbogen 7)

 

Når reformationen udvikler sig, kommer Guds folk til en klarere konsens i lære og strategi. Åndelige hobbyer (som fx beskæftigelsen med det politiske Israel) og ubibelske praktiker (såsom sjælesorg der ikke er grundlagt på læren af identiteten i Kristus) der før plejede at suge kræfterne af kristne der ellers skulle have været brugt til noget andet, bliver sat tilside og kirken kan koncentrere sig på sin egentlige opgave, nemlig udbredelsen af Guds rige i verden og tilbedelsen af Gud i ånd og i sandhed. Network-relationer opbygges og surdejene bliver fejet ud af Guds hus. Dette gør kirken i stand til at bryde dæmoniske indflydelser (ikke bare at lave ”wrestling” med dæmonerne, som underholdning for dæmonerne selv, men  virkeliglig træde på slangerne og skorpionerne, uden at man selv lægger særlig meget mærke til det. Vi skal jo ikke glæde os over at ånderne bliver os lydige, altså over vores åndelige gerninger, men over Guds åndelige gerninger, Lukas 10,20). Kirken får klare visioner, lederskab bliver udrustende og alle får et stykke arbejde i Guds by (læs hvordan hver familie fik tildelt et projekt ved genoprettelsen af Jerusalems mur i Nehemiah 3). I stedet for at isolere sig fra verden ud af frygt for det onde, løfter kirken blylåget af sin ”efa”, træder ud af sin åndelig ghetto og bliver nu til den ”flyvende bogrulle” der går ind i hvert menneskes hus (Zakarias 5). Kirken bliver solidarisk overfor den verden, der er blevet offer i en verden der er kendetegnet af satans gerninger, og forlader den religiøse verden. Kirken hører op med at fejre sig selv og i stedet for stiller den sig som en beskyttelsesmagt foran dem, der er såret og bundet af satans gerninger. Kirken emanciperer sig fra den verden der monopoliserer den politiske og den religiøse magt og lider med den verden der består af menneskene der lider i verden. Kirken emanciperer sig fra blandings-økumenismen og danner i stedet for en økumenisme der er baseret på sandheden, en virkelig enhed af alle, der er åben overfor Guds Ånd, og ødelægger den falske enhed, som er baseret på kirkepolitiske manipulationer.

 

IV. 4. Omvæltningen af ”kæmpen” (Daniel 2, 44+45)

 

Formålet med genoprettelsen af Guds folk er at den ”løsrevne sten”, den forkastede hjørnesten, nemlig Jesus og alle de der er fundet i Ham, kommer til at fylde hele jorden og derved opretter Guds rige. For at kunne forstå dette, skulle man hjælpe kristne, til at komme væk fra forskellige læresystemer om endetiden, der har gjort, at kirken har mistet sin profetiske vision. Ofte var det sådan, at massevis af tekster fra det Gamle Testamente blev krediteret udelukkende til et politisk Israel, der kun har en meget underordnet rolle i Guds plan, i stedet for at blive brugt hovedsageligt som profetisk opmuntring og visionskilde for kirken, til en hjælp for kirken for bedre at kunne forstå dens sande identitet i Guds øjne. 

Tilbage til Dansk indgangsside

 

 

 

                                

kamagra australia cialis generika cialis bestellen kamagra 100mg cialis preise cialis kaufen viagra online kaufen kamagra bestellen levitra generika kamagra oral jelly achat cialis kamagra pas cher levitra 20 kamagra oral jelly viagra femme cialis sans ordonnance levitra sans ordonnance viagra sans ordonnance cialis generique viagra pfizer viagra pour homme viagra pas cher viagra generique kamagra gel kamagra prix acheter cialis
Super Kamagra Viagra online kaufen Testosteron Viagra rezeptfrei Viagra bestellen Cialis Original rezeptfrei Viagra kaufen Generika Testpakete Viagra bestellen Cialis kaufen Zyban Generika Cialis Beipackzettel Viagra Original Original Testpakete Oral Jelly Kamagra Cialis und Alkohol Cialis Soft Lida daidaihua acheter viagra Viagra acheter viagra Viagra acheter viagra
viagra cialis 20 mg cialis generico acquisto viagra kamagra prezzo viagra generico levitra generico comprar cialis cialis generico kamagra 100 viagra sin receta cialis generika levitra generika kamagra gelkamagra bestellen viagra bestellen kamagra oral jelly levitra kopen
timberland schuhe timberland wien timberland schuhe damen timberland boots timberland femme timberland boots timberland noir timberland shoes timberland homme timberland chaussure timberland schoenen timberland shoes timberland boots
Cialis oder Viagra Gegen Rauchen Viagra ohne Rezept Schlankheitsmittel Kamagra Brausetabletten kaufen Viagra pille Cialis Tadalafil Viagra rezeptfrei kaufen Cialis rezeptfrei Erfahrungen Viagra Generka Levitra rezeptfrei kaufen Kamagra Oral Jelly kaufen Kaufen Kamagra Kamagra Sildenafil Erfahrungen Kamagra 100mg Viagra und Cialis Online Viagra Nebenwirkung Erfahrungen Super Kamagra Cialis kaufen Potenzmittel Viagra Lida kaufen Erfahrungen Levitra Original Viagra Cialis
adidas nmd ray ban outlet nike roshe run flyknit Potenzmittel rezeptfrei kaufen Cialis Generika Voordelen van viagra gafas de sol ray ban baratas Acheter Generic Propecia cialis generika nike air force 1 blancas adidas nmd r1 timberland skor adidas stan smith femme timberland montreal adidas nmd r1 Acheter Generic Levitra acquisto viagra mbt barcelona
viagra tablets australia cialis online australia kamagra 100mg oral jelly australia viagra for sale australia cialis daily australia kamagra gel australia levitra online australia viagra priser apotek levitra virkning cialis en om dagen viagra virkning kamagra bivirkninger cialis online danmark kamagra 100mg preis cialis patent cialis erfahrungen
cialis generika kamagra australia cialis bestellen levitra generika viagra online kaufen kamagra bestellen cialis generika kamagra oral jelly kamagra 100mg prix cialis cialis generique kamagra gel kamagra bestellen viagra bestellen kamagra oral jelly levitra kopen
Viagra Generico Cialis Originale Kamagra 100 mg Kamagra Oral Jelly Acquistare Propecia Generico Test Pacchetti Generica Acquistare Viagra Strips Kamagra Oral Jelly Priligy Dapoxetina Generico Viagra Originale Kamagra Fizzy Tabs Acquistare Kamagra Soft Tabs Viagra Originale 100mg Levitra Generico Levitra Originale Acquistare Test Pacchetti originale viagra Levitra Soft Tabs Kamagra Fizzy Tabs Acquistare Viagra Soft Tabs Viagra Generic Test Pacchetti Originale Acquistare Levitra Strips Il brevetto Viagra Cialis e Super Kamagra Acquistare Cialis Strips Viagra Pastiglie Viagra e Disfunzione Erettile priligy dapoxetina generico Kamagra 100