Tre bibelske karakteristika af en sand evangelist

 

I Danmark er man blandt de bibeltroende kristne enig om den kendsgerning at Danskerne trænger til at nåes med evangeliet. Man ved, ikke bare fra videnskabelige undersøgelser (fx ”Operation World” af Patrick Johnstone) men også ved at se sig godt omkring, at Danmark er blandt de mest sekulariserede lande i verden og at der er meget lidt kendskab til den sande lære om Jesus Kristus og nødvendigheden såsom muligheden for at blive frelst gennem hans blod.

 

Hvad man derimod er ikke enig om, er hvordan man skal evangelisere, hvad evangeliet egentlig er og hvordan man skulle bære sig ad med at nå ud til verden omkring.

 

Mange stikker så bare hovedet i busken og venter på den ene eller anden vækkelsesflod som Gud nok vil sende og hvor man skal bare flyde med uden at tænke sig om. Der er menigheder som til tider lukker deres menighedslokale for at kunne gå sammen til en konference hvor de bliver endnu mere hjernevasket med læren om denne såkaldte vækkelsesflod. I stedet for at blive til rådighed for ikke-troende som kunne dukke op til det offentlige menighedsbygning ved kl. 10:00 om Søndagen, er hele menigheden fraværende og menighedslokalet er lukket. I stedet for at blive til stede for offentligheden, er menigheden ved at blive beruset endnu en gang med den urokkelige doktrin at ”Gud vil gøre noget stort i Danmark” og lader sig derved lamme af djævelen for enhver sand form for gennemtænkt, åndelig og bibelsk evangelisation. Dem som vil ikke ”være med” lukker man munden på, ved at sige at de har en ”kritisk ånd” der strider imod den Hellige Ånd. Til tider kunne man i sådanne sammenhænge mene, at man ikke befinder sig i et demokratisk samfund men i en slags Nordkoreansk George-Orwell-”1984” samfund hvor den tekniske overvågning er blevet erstattet af en religiøs massehypnose styret af en elite af ”vækkelses”- (beruselses-)managere.

 

Men der er også mange som virkelig har det på hjerte at drage andre til sandheden og se dem blive frelste. De vil ikke mere lade sig  fragte passivt omkring i vækkelses-bussen men vil begynde at være aktive. Det er dem som ville kunne identificere sig med de følgende 3 karakteristika af en sand evangelist:

 

1- Han bryder sig ikke om hvad verden ville sige fordi han VED at evangeliet er sandt. Han frygter ikke hvad verden kunne gøre ham til, fordi han er korsfæstet med Kristus.

 

2- Han arbejder flittigt og tålmodigt med Ordet for at kunne præsentere evangeliet i dets logiske sammenhæng, overbevise menneskene om dets sandhed og gøre dem lydige overfor Kristus.

 

3- Han arbejder ud fra menigheden og er ikke uafhængig af den, men når der er tale om evangeliets sandhed bryder han sig ikke om hvad andre kristne ville kunne sige eller gøre fordi han ved at loyalitet overfor evangeliet er vigtigere end loyalitet overfor menigheden.

 

1- Den sande evangelist bryder sig ikke om hvad verden ville sige fordi han VED at evangeliet er sandt. Han frygter ikke hvad verden kunne gøre ham til, fordi han er korsfæstet med Kristus

 

Paulus skriver i Romerne 1, 16: Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, både for Jøde først og for Græker.

 

Paulus behøvede ikke at beskæmmes over evangeliet, fordi det var ikke en menneskelig opfindelse, men ”... deri åbenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro” (v. 17). Selv om den gode nyhed om den korsfæstede Jesus var noget fuldstændig tåbeligt for hedningerne, vidste Paulus, at netop denne tro var den eneste der var og er i stand til at føre et menneske til frelse.

 

Gud har udtrykt sit eget væsen i Jesus Kristus, som skriveren af Hebræerbrevet skriver i 1, 3: ”... han, som efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord, efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,...”

 

Der er ikke noget et andet menneske behøver at vide om Gud end det som Jesus har åbenbaret om Ham. Jesus Kristus er ”...den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; ...” som Paulus skriver i Kolosserbrevet 1, 15. ”... Thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo...” fortsætter Paulus i vers 19. Kristendommen er altså ikke bare en mulig vej til Gud blandt mange andre menneskeskabte veje, men læren om den Gud der har åbenbart sig fuldkomment i Hans søn, Jesus Kristus. I Jesus Kristus møder vi ikke bare et aspekt af Gud, men alt dette som vi som mennesker behøver at vide om Gud. Selv om Gud selvfølgelig er mere end Jesus, er der ikke noget andet, som vi behøver at vide om Ham som ikke allerede er åbenbaret os glasklart gennem Jesus Kristus og læren om Ham, som vi har en ganske formidabel og 100% sikker adgang til gennem Hans ord, Bibelen.

 

Det er et symptom på endetidens frafald, når kristne begynder at lade sig skræmme af humanismens frimurerånd, af religiøs relativisme og ”tolerance” for  med skam, lavmælt at sige ”Vi har ikke hele sandheden”. Jesus Kristus siger derimod klart at Han er sandheden og at ingen kommer til Gud uden Ham. Og først når man forstår den ensartethed af Jesus Kristus, kan man sige til et andet menneske de ord som apostlen Peter prædikede i Jerusalem kort efter Helligåndens komme: ”Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle (original tekst: ) blive frelste.", uden at føle at man er intolerant og anmassende for at sige sådant noget.

 

Mange kristne tilbeder i virkeligheden en afgud, der optræder som ”Jesus” men  ikke er andet end en ny version af den gamle afgud Baal. Baal var en skæbne-Gud, der førte til en orienteringsløs fatalisme, som minder om nutidens Islam. Man vidste aldrig hvad Baal kunne finde på at gøre. Som alle hedningers guder var han lunefuldt og utålelig. Når én døde, var det hans vilje. Når én fødtes, var det også hans vilje. Når det blev godt vejr, var det hans vilje. Når det blev dårligt vejr, var det også hans vilje.

 

Den bibelske Gud er ganske anderledes. Han er en Gud af testamentet, af løfter, af sikkerheden, af en nøje defineret relation mellem Ham og mennesket. Han er den Gud der indgår aftaler med mennesker. Han slutter en pagt med Abraham og nu er alle som er i Jesus arvinger af de løfter som Gud gav til Abraham: ”... så at de, som er af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.” (Gal. 3, 9). Når vi taler om Gud og Jesus Kristus og Helligånden taler vi ikke om et spring ud i mørket, som man skulle have en særligt vovemod til, lige som at hoppe fra det synkende Titanic eller fra en flyver med en faldskærm. Desværre er det sådan mange kristne forestiller sig troen. Dette skyldes eksistentialismen, som vandt indpas i kristendommen gennem forskellige udviklinger i teologien. Dette burde man glemme hurtigst muligt.

 

Nej, når vi taler om Gud og Jesus Kristus og Helligånden og om det  at være frelst gennem offeret på korset, så taler vi om ting som man kan komme til en 100% sikker viden gennem studium af de bibelske løfter, af det Jesus lærte og af det gammelapostolske evangelium. Hvis man studerer disse ting og endvidere lægger mærke til realiteten som den er, kommer man til sidst til den opfattelse at Jesus virkelig er sandheden. Der har været mennesker, som fx C. S. Lewis, der har været store tvivlere der udviklede mange argumenter for at tvivle på Guds eksistens, men som til sidst kom til tro, ikke fordi de blev hypnotiseret og så besluttede at kaste deres forstand over bord, men netop fordi den sandhed der findes i Jesus forekom dem større end menneskelige argumenter imod Hans lære.

 

I vores relation med Gud ved vi nogle ting som er 100% klare. Vi ved, at når vi leder efter Hans rige først, skal det andet også tilfalde os. Vi ved når vi lever efter Åndens gerninger eller efter kødets gerninger. Vi ved, at der er mange forfalskninger af det sande. Vi ved, hvordan Jesus levede. Vi ved, at når vi er i Jesus Kristus er der ingen fordømmelse. Vi ved ikke hvordan vejret bliver, og der er mange omstændigheder som vi kan ikke forudse. Men den Gud der afbillede sig selv i Jesus Kristus og fremlagte et klart testamente med os, virker ikke gennem omstændigheder og vejret. I Jesus Kristus har vi al den sikkerhed som vi trænger til. Vi trænger ikke nødvendigvis til en forsikring mod, at vores bil punkterer. Det er profane ting som hedningerne taler om hele dagen. Men den sande Kristus-efterfølger er indgået i ”Hans ro” og lader sig ikke fortvivle af omstændighederne, selv om han naturligvis kan fortvivle, når det ene eller andet sker, men han er stadig væk i sikkerhed angående det, som virkelig er vigtigt og lader sig derfor ikke bestemme af omstændighederne.

 

Derfor har kristendommen også været den egentlige agent af virkelige forandringer i menneskehedens historie. Kristne er ikke fatalistiske, de ved, at Gud altid kan gøre det bedre, de ved, at gennem den tro som er grundfæstet i Jesus Kristus kan bjerge flyttes, de ved, at selv om det ser ud som om djævelen triumferer, så er det alligevel Gud og Jesus som har det sidste ord og at kristne kan intervenere med en præstegerning for menneskene gennem tålmodig bøn, uselvisk tjeneste og unuanceret forkyndelse.

 

Den sande evangelist behøver altså ikke at skæmmes, fordi evangeliet han forkynder er det eneste rigtige evangelium. Paulus behøver også ikke at beskæmmes, han er nemlig død for verden. Når man er død, behøver man ikke at skamme sig for noget, så er man bare død. Man bryder sig ikke mere om omverdenen. En sand Kristus-efterfølger er korsfæstet sammen med Kristus og i en vis forstand død for omverdenen. I Romerbrevet 1,1 beskriver Paulus sig sådan her: ”Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel ifølge Kald, udtagen til at forkynde Guds Evangelium, ...” Han er udtaget fra verden for at kunne forkynde Guds Evangelium. Det at være evangelist er altså ikke bare en fritidsbeskæftigelse, selv om Paulus jo netop var en fritidsevangelist. Om natten lavede han sine telte, som han solgte. Om dagen ”evangeliserede” han. Mange af hans skrivelser eksisterer kun, fordi han blev fængslet. I fangenskab behøvede han jo ikke at sørge for sin mad, så han havde tid til at skrive. William Carey, der blev pionér for en helt ny måde at missionere på, var skomager. Han lærte sig selv nederlandsk, for at kunne læse de reformerte teologer, mens han bankede med hammeren på skodelene. Hvad jeg mener med at sige, at det at være evangelist ikke er en fritidsbeskæftigelse har altså ikke noget med det at gøre om man har en fuldtidstjeneste eller ej. Hvad jeg mener er, at det at være evangelist er ens egentlige eksistens. Arkæologerne fandt ikke ét eneste kort som Paulus har lavet. Men hans skrivelser er kendte overalt på hele kloden. Det vi sår i Ånden bliver i al evighed. Det vi sår i kødet forgår mere eller mindre hurtigt.

 

Vi skammer os ikke over evangeliet fordi vi er udtagen til at forkynde det. Dette er vores egentlige eksistens. Det er kun derfor vi blev født, sluset gennem det ene eller anden skole- og samfundssystem, født i den ene eller anden nation, for at vi skulle evangelisere, altså forkynde det virkelig sande evangelium. Når du sidder her og er dansker og er frelst og har tro, så er der kun en éneste grund til alt dette: Gud vil, at du skal evangelisere i dit samfund (eller et andet samfund, når Gud kalder dig til det). Du er ikke dansker fordi du er født i Danmark af danske forældre, men fordi du er udvalgt af Gud fra før begyndelsen af selve skabelsen for at blive korsfæstet sammen med Kristus og at forkynde evangeliet på dansk til Danskerne i det danske samfund (eller for at blive støttet af en dansk mission for at gå andetsteds hen, hvis det skulle være).

 

Når vi så tænker over, hvordan vi skal være evangelister, taler vi ikke om at få nogle flere mennesker til at sidde ved vores menigheds-kaffebord. Vi taler ikke om at måtte leje en større bus til næste menighedsudflugt. Nej, vi taler om at kunne nå til det, vi er kommet til at eksistere for. Og det er netop fordi vi ikke er fatalistiske Baals-tilbedere, at vi søger at være flittige for at komme til den rigtige tro, at blive mere og mere grundfæstede i den sande tro, at kunne forklare troen bedre i stedet for bare at vente på den næste ”vækkelsesbølge”. Kristne er ikke korkpropper der flyder med bølgerne men klipper der står i strømmen og kan give andre en mulighed for at blive frelste.           

 

2- Den sande evangelist arbejder flittigt og tålmodigt med Ordet for at kunne præsentere evangeliet i dets logiske sammenhæng, overbevise menneskene om dets sandhed og gøre dem lydige overfor Kristus.

 

I Bibelen er der ikke tale om at Helligånden bare gør det hele af sig selv for os og vi behøvede ikke at gøre noget som helst. I 2. Tim. 2, 15 skriver Paulus til Timotheus: ”Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.” Han sagde ikke til Timotheus: ”Lad menneskene lære Bibelen udenad”. Han er tværtimod interesseret i en logisk sammenhængende fortolkning af Bibelen, kort sagt, i lære eller dogmatik. Én der arbejder med evangeliet kommer til en mere systematiseret forståelse af evangeliet end den der bare gør dét andre gør. Man behøver ikke at være akademisk uddannet eller intellektuel, i Tyskland var der i 70erne en ung evangelist der havde et sådan lavt IQ at arbejdsformidlingen mente han skulle kigge efter et job hos en landmand som ulært arbejdskraft. Men han kom gennem sit engagement for evangeliet til en meget sofistikeret teologisk forståelse og blev efterhånden kendt for at være i stand til at kræve nogle kendte teologer til ansvar. Fordi den sande evangelist ikke er den, der benytter sig af sit eget arsenal af gængse billige fiduser for på en påtrængende måde udøve et følelsesmæssigt pres på tilhørerne og så få dem til at gøre det ene eller andet. Den sande evangelist er derimod den, der vil komme helt til bunds i sandheden, uafhængig af hvad den gængse teologiske mode dikterer. Den sande evangelist er såmænd også den, der før  eller senere kommer til at spotte de teologiske svagheder der gør, at evangeliets fremgang er gået i stå i en menighed, en by eller endog en nation. Dette fås ikke gennem håndspålæggelse, selv om håndspålæggelse er godt i sig selv. Dette fås gennem hårdt arbejde med Bibelen og gennem dialog med andre mennesker. Helligånden motiverer yderligere og giver trøst og kraft for at man kan går videre og ikke opgive. Men Helligånden virker ikke som en genvej til en overnaturlig skabt forståelse af sandheden. Sandheden skal der kæmpes for ud fra Bibelen og i konfrontation med omverdenen. Dette er Guds vilje og det er den kamp, Gud vil give sin overnaturlige kraft til.    

 

Rom. 1, 5: ved hvem vi have fået Nåde og Apostelgerning til at virke Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld, 6: iblandt hvilke også I er Jesu Kristi kaldede:

 

”Tros-Lydighed” til hvem? Til den sande Gud, eller til vores afgudsbillede af Ham? Eller til os? Vi kan ikke bare gå hen og sige: I skal tro det som vi tror. Dette ville ingen gøre. Men mange går hen og forsøger at manipulere menneskene med det ene eller andet ”kristelige”. Har vi ret til at kræve tros-lydighed i sådanne tilfælde? Naturligvis ikke. Vi skal derfor vide, hvad vi kalder menneskene til. Viden om sandheden giver autoritet. Det bliver til sidst Guds autoritet med hvilken vi forkynder evangeliet. Vi bliver mindre, han bliver større. Menneskene skal vælge i mellem at tro evangeliet eller at ikke tro evangeliet og ikke i mellem at tro på os og ikke at tro på os. Menneskene skulle helst være i stand til at indse, at det er faktisk Gud der taler og ikke os. Mange gange er det tværtimod sådan, at menneskene forkaster kun de kristne men ikke evangeliet, fordi det har de nemlig ikke hørt rigtigt. De kristne siger i sådanne tilfælde: Sikken nogle hårde hjerter! Men i virkeligheden var det dem, de kristne, der stod mellem Gud og de ufrelste. Kun når vi er flittige med sandheden og kommer til en eksistens i Kristus, som korsfæstet og opstået i ham, opnår vi denne stilling af sand autoritet. 

 

2. Kor. 10, 4: thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse 5: idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

6: og er rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

 

Jesaja 50, 4: Den Herre HERREN gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han vækker det til at høre, som Lærlinge hører.

5: Den Herre HERREN åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke;

6: min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Hån og Spyt.

7: Mig hjælper den Herre HERREN, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.

8: Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om nogen vil trætte med mig, så træde han hid!

 

3- Den sande evangelist arbejder ud fra menigheden og ikke uafhængig af den, men når der er tale om evangeliets sandhed bryder han sig ikke om hvad andre kristne ville kunne sige eller gøre fordi han ved at loyalitet overfor evangeliet er vigtigere end loyalitet overfor menigheden.

          

Der eksisterer for tiden mange stemmer på internettet af kristne, der har været igennem nogle kirker og menigheder med vranglære og korruption, og taler derfor meget om endetidens frafald (som er jo forudsagt i 2. Thess. 2, 3). Lige som Darby i det sidste århundrede kommer mange af disse kristne til sidst til den opfattelse, at man skulle bare blive hjemme og dyrke sin egen tilbedelse til Gud, eventuel med en familie mere, og ikke støtte menighedernes karneval med éns tilstedeværelse. Der er ikke tale om at grundlægge nye, alternative menigheder ud fra familierelationer, men om at dyrke en anti-menigheds spiritualitet. Enhver form for organiseret menighedsliv (med mødested, bygning, ansatte, præst, programmer til forskellige målgrupper, osv.) er stort set overflødigt og skadeligt.

 

Naturligvis eksisterer der mange undergrunds-kirker, fx. i China og Nordkorea. Ikke-kompromitterede kristne i disse lande kan ikke gøre sig synlige gennem fx en menighedsbygning. Men Gud ønsker ellers at det usynlige tempel, hans legeme, menigheden set fra Gud, bliver synlig også i den synlige verden, ligesom Kristus ikke bare var Gud men også menneske der kunne røres ved og ses. 

 

Hvis man derimod mener at en kristen kan trives uden menighed, så skulle man stille sig spørgsmålet, om ikke alle de Bibelvers som handler om menighedsdisciplin, menighedsstruktur osv. skulle rives ud af Bibelen. Efter manges mening er det nemlig sådan, at man sagtens kunne vokse i troen og blive ”fremstillet fuldkomment i Kristus” uden menighed. (Kolossenserne 1:28: ”hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus;”)

 

Gud vil arbejde gennem synlig eksisterende menigheder. Kirken er ikke et æterisk, usynligt fata morgana, men stedet hvorigennem Guds rige udbredes. Når man står overfor en menighed, der er frafaldet i troen, skulle man derfor arbejde i den med formålet om at genoprette den eller man skulle grundlægge en ny menighed i stedet for. Men ikke-menigheds-relaterede strukturer er ikke bibelske, selv om de i krisetider desværre bliver nødvendige (som fx den ”Bekennende Kirke” i Nazi-Tyskland, der faktisk var en anti-kirke i kirken og samtidigt en undergrundskirke. I sådanne tilfælde, når kirken går i undergrund, kan den naturligvis ikke udøve alle de disciplinariske funktioner som den ellers har, men skal bare se til at den overlever i et antikristent miljø).

 

Den samme Paulus, som senere hen skrev i 1. Timotheus 3:15 ”men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.” og som ellers skrev en masse om menighedens ordning og muligheder til at disciplinere medlemmerne, den samme Paulus altså var ellers rede til at sætte menigheden på spil når det galt sandheden og evangeliet:

 

Gal. 2, 11: Men da Kefas (Apostelen Peter) kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.

12: Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.

13: Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.

14: Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?

 

Man må altså forestille sig Paulus, der først havde været farisæer og havde forfulgt de kristne, og havde derfor fra begyndelsen svært ved at vinde de andre apostles tillid efter at han var blevet kristen (han var jo i den første tid meget isoleret i ørkenen, før han blev accepteret som medapostel i Jerusalem), denne Paulus kunne nu have tænkt: ”Nu skal jeg ikke lige blive sur når der sker det ene eller andet som jeg ikke kan lide. Peter er jo ellers en dejlig bror, og desuden kaldt af selveste Jesus den klippe hvorpå menigheden skulle bygges. Jeg holder altså min mund og tier når han bliver lidt inkonsekvent i sine tanker og handlinger af og til.”

 

Var det ikke farligt for Paulus hvad han gjorde, kunne det ikke være sket at de andre apostle ville have skældt ham ud? Måske gjorde de det endda. Kunne han ikke have mistet sit ”job” som apostel? Så ville det jo også have været ud og slut med evangeliet, fordi vi uden Paulus kendsgerninger, ville vi i dag ikke have en klar formulering af evangeliet. Skulle han så ikke hellere have holdt sin mund? Var den inderste kirkestruktur, apostlenes kreds i Jerusalem ikke i fare? Kunne det ikke have sket at menigheden ville uddø i sin embryonal tilstand? Paulus forstod nok at kirken var på spil. Men han forstod også at evangeliets sandhed var på spil. Og den var vigtigere. Fordi det er kirken som er baseret på sandheden og ikke omvendt.

 

Det er ikke sådan at en kirke eksisterer i første omgang fordi sådan har menneskene besluttet det, og så kan det da hænde, at de også beslutter sig for at forkynde evangeliet af og til, men de kan også lige så godt lade være med det og bare være ”et fællesskab”. Det er derimod sådan, at først er der Jesus der dør for menneskeheden på korset, og derefter er der en menighed som udarbejder det glade budskab, evangeliet, derom i sin kultur og samfund. Kirken er baseret på evangeliet. Men i dag er det ofte sådan at kirken bliver en dårlig forvalter af evangeliet, kaster de sande evangelister ud, og giver sig lov til den luksus til selv at vælge om den vil følge evangeliet eller ej. Den er lige som en emanciperet kone der en dag beslutter at hun ikke vil have noget med sin mand at gøre og en anden dag vil hun godt alligevel.

 

Når kristne bliver inkonsekvente i deres tankegang og religiøse ånder sniger sig ind, bliver de også efterhanden uden af stand til at komme med en spids, klar, overraskende, udfordrende, indlysende og dybsindig evangelieforkyndelse. Tilbage bliver kun lidt ”fællesskab”, manipulation og hykleri som ethvert ansvarligt tænkende ikke-troende menneske ville afvise og det med rette.

 

Har i allerede observeret, at de kristne, som bedst kan evangelisere, også er dem, som er mest ubekvemme menighedsmedlemmer? Mange gange sker det, at en menighed gerne vil af med dem og så sender man dem for et år til Indien eller på Bibelskole, i stedet for at bruge dem i menigheden og støtte dem dér. Kristne, der arbejder med evangeliets sandhed, giver sig ikke tilfreds med tabernaklet men vil hellere følge søjlen af sky og ild. De er kristne, som er i bevægelse og som  gerne vil bevæge tingene. Man skal altså passe på, at de efterhånden ikke bliver sur på menigheden i det hele taget og så kommer til en ekstrem og ubibelsk darbistisk anti-menigheds-opfattelse.  En sund menighed vil derimod selv være en menighed, der er i bevægelse og som derfor kan tilbyde en strategisk arbejdsbasis til kristne der vil gerne nå andre med den sande Guds sandhed.

 

Paulus unddrog sig ikke når det gjalt at kæmpe for evangeliet:

 

Gal. 2, 4: nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.

5: For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.

 

Er vi også villige til at kæmpe for evangeliet? Eller vil vi bare flyde med i strømmen? Hjælp os Gud til at træffe den rigtige beslutning og må han så hjælpe os til at fuldføre det gode arbejde med evangeliet.

 

Rom. 1, 8: Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders Tro omtales i den hele Verden.

 

Må dette også kunne siges om os!

 

Tilbage til oversigt af prædiker

 

 

 

kamagra australia cialis generika cialis bestellen kamagra 100mg cialis preise cialis kaufen viagra online kaufen kamagra bestellen levitra generika kamagra oral jelly achat cialis kamagra pas cher levitra 20 kamagra oral jelly viagra femme cialis sans ordonnance levitra sans ordonnance viagra sans ordonnance cialis generique viagra pfizer viagra pour homme viagra pas cher viagra generique kamagra gel kamagra prix acheter cialis
Super Kamagra Viagra online kaufen Testosteron Viagra rezeptfrei Viagra bestellen Cialis Original rezeptfrei Viagra kaufen Generika Testpakete Viagra bestellen Cialis kaufen Zyban Generika Cialis Beipackzettel Viagra Original Original Testpakete Oral Jelly Kamagra Cialis und Alkohol Cialis Soft Lida daidaihua acheter viagra Viagra acheter viagra Viagra acheter viagra
viagra cialis 20 mg cialis generico acquisto viagra kamagra prezzo viagra generico levitra generico comprar cialis cialis generico kamagra 100 viagra sin receta cialis generika levitra generika kamagra gelkamagra bestellen viagra bestellen kamagra oral jelly levitra kopen
timberland schuhe timberland wien timberland schuhe damen timberland boots timberland femme timberland boots timberland noir timberland shoes timberland homme timberland chaussure timberland schoenen timberland shoes timberland boots
Cialis oder Viagra Gegen Rauchen Viagra ohne Rezept Schlankheitsmittel Kamagra Brausetabletten kaufen Viagra pille Cialis Tadalafil Viagra rezeptfrei kaufen Cialis rezeptfrei Erfahrungen Viagra Generka Levitra rezeptfrei kaufen Kamagra Oral Jelly kaufen Kaufen Kamagra Kamagra Sildenafil Erfahrungen Kamagra 100mg Viagra und Cialis Online Viagra Nebenwirkung Erfahrungen Super Kamagra Cialis kaufen Potenzmittel Viagra Lida kaufen Erfahrungen Levitra Original Viagra Cialis
adidas nmd ray ban outlet nike roshe run flyknit Potenzmittel rezeptfrei kaufen Cialis Generika Voordelen van viagra gafas de sol ray ban baratas Acheter Generic Propecia cialis generika nike air force 1 blancas adidas nmd r1 timberland skor adidas stan smith femme timberland montreal adidas nmd r1 Acheter Generic Levitra acquisto viagra mbt barcelona
viagra tablets australia cialis online australia kamagra 100mg oral jelly australia viagra for sale australia cialis daily australia kamagra gel australia levitra online australia viagra priser apotek levitra virkning cialis en om dagen viagra virkning kamagra bivirkninger cialis online danmark kamagra 100mg preis cialis patent cialis erfahrungen
cialis generika kamagra australia cialis bestellen levitra generika viagra online kaufen kamagra bestellen cialis generika kamagra oral jelly kamagra 100mg prix cialis cialis generique kamagra gel kamagra bestellen viagra bestellen kamagra oral jelly levitra kopen
Viagra Generico Cialis Originale Kamagra 100 mg Kamagra Oral Jelly Acquistare Propecia Generico Test Pacchetti Generica Acquistare Viagra Strips Kamagra Oral Jelly Priligy Dapoxetina Generico Viagra Originale Kamagra Fizzy Tabs Acquistare Kamagra Soft Tabs Viagra Originale 100mg Levitra Generico Levitra Originale Acquistare Test Pacchetti originale viagra Levitra Soft Tabs Kamagra Fizzy Tabs Acquistare Viagra Soft Tabs Viagra Generic Test Pacchetti Originale Acquistare Levitra Strips Il brevetto Viagra Cialis e Super Kamagra Acquistare Cialis Strips Viagra Pastiglie Viagra e Disfunzione Erettile priligy dapoxetina generico Kamagra 100