Tre Falske Indstillinger Til Bibelen
af Mathias Graul

Tre Falske Indstillinger Til Bibelen.

Der eksisterer tre falske indstillinger overfor Bibelen. Det nytter ikke noget at kæmpe imod en eller to af dem når man er fanget i en anden. Dette kunne ¨så bare være en undskyldning for at kunne fortsætte i ens egen frafald.

1. Den første indstilling som har skadet kirken og dermed samfundet er liberalismen. Oprindelig opstod liberalismen som en forsøg til at redde kristendommen i en tid hvor oplysningen, videnskab og den industrielle revolution tilsyneladende fjernede eksistensberettigelsen af Bibelen. På grund af manglen af de archeologiske bevis (fx de 1900 år gamle skriftruller fra det døde hav som i 1947 beviste at det Gamle Testamente havde været meget nøjagtigt kopieret og var ikke en forfalskning af det 8. århundrede) som vi har i dag og på grund af det hurtigt skiftende samfund troede nogle teologer at de skulle fjerne alt det som kunne ikke "bevises", såsom jomfrufødslen af Jesus, opstandelsen fra de døde, mirakler, osv. for at kunne redde "det egentlige" i evangeliet og dermed sikre en fremtid for kirken i en samfund, der blev mere og mere sekulariseret. Men hvad var nu det man havde "reddet"? Kun en kunstig moralisme blev tilbage. "Afmytologiseringen" af Bibelen blev faktisk en "afskaffelse" af evangeliet. Evangeliet betyder jo "glad budskab". Hvad skal man nu kunne glade sig i, når alt det som kirken kan tilbyde er et intetsigende menneskeligt sammenrod af verdensåbenhed, kunst og litteratur, med nogle morallærestykke hvor man af og til tager også lidt fra Bibelen og måske nogle få "trøsteord" hvor man tager nogle smukke, positive verser fra Salmerne ud af konteksten. Dette betyder jo at Gud har ikke noget at byde på, blot skal man være "en god kristen" og lader som alle kirkefolk. For et menneske, der leder efter sandheden, er dette i hvert fald ikke en "glad budskab". Derfor vender sig også mange til asiatiske religioner og andre mystiske steder "hvor der sker noget". Den glade budskab af det sande evangelium er jo netop at Gud kommer med sin overnaturlige kærlighed ind i vores "naturlige" verden og skaber noget nyt som ikke kan forklares efter tidernes mode-videnskaber men som alligevel er sandt. Dette er en glad budskab, at Gud lægger ikke hænderne i skødet og lader menneskeheden alene i deres skæbne. Han er tværtimod interesseret i menneskene. Han skaber dem på overnaturlig måde, nemlig gennem skabelsen, ikke gennem evolution og "udvikling". Han sender sit ord på overnaturlig måde, ikke gennem litterære genier. Han sender sin søn på overnaturlig måde, ikke gennem Josephs slægt men gennem Helligåndens værk. (I Joseph og Maria kommer den Davidiske slægtslinie sammen. Maria kommer fra Salomons bror. Hun er derfor bæreren af det løfte Gud gav til David i 2. Sam. 7,12-16; hvorefter Messias, Jesus, skulle være blandt hans efterkommere. Dette løfte bliver dog "brudt" i Jeremias 22,30; hvor der er tale om den kongelige slægtslinie som kom efter Salomon. Fra denne linie kommer Joseph fra. Han kan derfor ikke "føde" Messias på naturlig måde, dog være hans opdragelsesfar. Hvis Joseph var Jesus' naturlig far, ville dette betyde, at Jesus er ikke den konge, som fortsætter og bringer til fuldendelse på legitimt måde det evige Davidiske kongeslægt; på grund af Jeremias 22,30. Se også 2. Tim. 2,12, læs mere herom på www.continualreformation.org/jomfrufoedsel.htm) Gud sender også mirakler og overnaturlig kraft til sine tjenere. Evangeliet er ikke kun ord, men også kraft. Gud skaber også nye legemer i opstandelsen. Og det vigtigste: Gennem Jesus kan et menneske blive frelst fra fortabelsen og leve gennem Hans overnaturlige, ikke symbolske, men konkret indgribende, opstandelseskraft. Dette er det glade budskab.

Når man begynder at give sig berettigelsen til at skelne mellem et Guds ord som er ikke fra Gud og et Guds ord som er fra Gud, begiver man sig i Guds position. Men Gud deler ikke sin plads med menneskene. Han har talt, og vi skal adlyde. Når vi begynder at skelne mellem det vi kan godt lide og forklare og det vi kan ikke lide og ikke forklare saver vi selv grenen af på hvilken vi sidder og har til slut ingen kristendom tilbage, kun en politisk og kulturel forening. Vi kan ikke længere stole på løfterne og de "gode ord" med rette, når vi har fravalgt det andet, nemlig muligheden til fordømmelsen, forbandelserne, realiteten og konsekvenserne af synden, og Guds retfærdighed som ingen kan stå imod og som ikke kan påvirkes fra menneskenes side.

2. En anden indstilling som er lige så farlig, er den bibelsk kamuflerede overtroiskhed. Denne indstilling findes hos folk som ellers tror på Bibelen, men problemet er at det tror også en hel masse andre ting, som lyder bibelsk, men som ikke har med sund lære at gøre. Bibelen skal forstås i dens egne sammenhæng, forståelsen af disse sammenhæng kaldes "lære". Paulus skriver til Timoteus: Thi en Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne (2.Tim.4,3-4). Så længe fablerne har nogen bibelsk baggrund, bliver de troet og er velkomne i kirken. Der er ikke tale om H.C. Andersens eventyr. Der er tale om historier med "bibelske" figurer: Især engle. Det er simpelthen utrolig hvor let man kan sælge i dag en englehistorie i en moderne kirke. Når en kommer og prædiker kun citater af Jesus ud af Det Nye Testamente, så siger man: "Nå, han er vist af den eller den teologisk retning." Men når en kommer og fortæller den mest latterlige englehistorie, så vinder han autoritet og hele menigheden gyser af fryd. Johannes advarer: I elskede! tor ikke enhver Ånd, men prøver Ånderne, om de ere af Gud, thi mange falske Profeter ere udgående i Verden (1Joh.4,1). Derimod er den åndelige gave der kaldes "åndsbedømmelse" ikke særlig efterspurgt for tiden. Og dette netop i en tid, hvor det vrimler af falske evangelier (Gal.1,8+9), falske Kristusse i engelsskikkelse (2.Kor.11,14), og i hvilken "Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste...(2.Thess.2,9-12)" plejer at forveksles med Helligåndens virkninger, som man jo ikke skulle kritisere, fordi så ville man jo risikere at synde imod Den Hellige Ånd.

3. Den tredje skæbnessvangere indstilling overfor Bibelen er ligegyldigheden. Den findes hos kristne af alle kulør, uanset om de officielt i deres trosbekendelse tror på at Bibelen er inspireret 100% af Gud eller ej. Hvad der sker i mange moderne kirker og menigheder er at man simpelthen glemmer hvad Jesus har sagt. Hvis man bare tager en af de engelske Bibler hvor alt dette som Jesus har selv sagt i Evangelierne er trykt i rød skrift og læser det, vil man hurtigt kunne se at det som almindeligvis læres i kirkerne i dag, også i dem som betegner sig "bibelske", "fundamentalistiske" eller "nytestamentlige", er noget helt andet end det Jesus selv lærer. Jesus siger at når vi elsker ham, skal vi følge hans ord. Den sande discipel kendetegnes ved hans trofasthed overfor de bud Jesus gav os (se fx Joh.8,31). Hvis i dag en ville komme i en menighed og tale nogle radikale ord som Jesus selv har sagt ville han blive smidt ud, lige som Jesus selv. Jesus lærer fx at ens venstre hånd må ikke vide hvad ens højre hånd gør og at man giver almisser forgæves, når man så går hen og fortæller det til hele kirken. I dag er det derimod blevet moderne at "tale tro til sin gave" ved at fortælle om det ved ethvert lejlighed. Jesus lærer også at give er mere velsignet end at få. I dag fokuserer man derimod meget på det man kunne få som velsignelse fra Gud ved at give. Derved gør man af Gud en spilautomat hvor man kaster nogle mønter i og så rasler det og nogle flere mønter falder ud og menigheden bliver til en slags åndelig børs hvor man spekulerer med pengene. Jesus siger vi skulle være rede til at lide men den moderne kristen forventer først og fremmest økonomisk fremgang. Paulus siger: Jeg kender til begge dele, at have overflod og at lide mangel. Der er ikke tale om selv-pålagt fattigdom ud fra en religiøs fattigdomsånd. Der er tale om frihed fra omstændighederne i ethvert henseende.

Nøglen for vækkelse og reformation er ikke det vi får fra Gud, ikke velsignelserne, men GUD SELV. Når vi "kommer Jesus i hu", ville vi blive også velsignet. Kun når Jesus er givet den rette plads tilbage i menigheden ville der virkelig sker noget. Så ville der nemlig ikke mere blive menneske kørende ind i rullestolen og ud i rullestolen igen men menigheden ville få sand fuldmagt fra Gud til at helbrede de syge og kaste de onde ånder ud. Hvordan kunne man nemlig kaste onde ånder ud, når man selv befinder sig i endetidens frafald?

Tilbage til listen med prædikerne