Middelalderlig hetz mod kristne

Kristne friskoler har været i pressens søgelys i de seneste dage. Især ved nogle læserbreve i politiken kunne der iagttages en indstilling, der kan sammenlignes med den måde, jesuiterne vogtede over deres universitetsmonopol ved at bekæmpe Galileo Galilei, som vovede at stille spørgsmål ved det aristotelske (og i øvrigt ubibelske) verdensbillede. Selvfølgelig findes der også blandt kristendommen sektereriske retninger, men for mig at se er det i vore dage nogle sekulære skribenter som opfører sig "middelalderlig", ikke de kristne, som det kom til udtryk i et læserbrev.

Ideologisk indstillede journalister som knapt nok kan skelne mellem en salmebog og en bibel giver sig så at betegne bibeltroende kristne som "højrereligiøs". Men bibeltroende kristne er hverken højre eller venstreorienteret. Når muslimer indvandrer til Danmark, tænker en bibeltroende, missionsinteresseret kristen i første omgang om hvordan denne muslim kunne påvirke sit samfund når han eller hun blev kristen. Missionsfolk er ikke interesseret i en indvandrerstop.

Angående kvindens ligestilling var det historisk set kirken som begyndte at kæmpe for den. Paulus skriver i Galater 3, 28: "Der er hverken... mand eller kvinde, i er alle ens i Kristus Jesus." Jesus Kristus brød med den antikke tradition, at mænd burde ikke tale med kvinder (Joh. 4, 27). Jesus Kristus var faktisk den, der først befriede kvinden fra bare at være slave i køkkenet (Lk. 10, 39-42), ikke socialdemokratiet eller feminismen. Sekulære kvindebevægelser blev imidlertid nødvendige, fordi kirken i stort omfang ikke levede op til dens Gud-givne mission, nemlig at befrie menneskene fra slaveri af enhver form.

At der samtidigt i Bibelen er tale om at mand og kvinde har hver deres Gud-givne stilling i familien, har overhovedet ikke noget med undertrykkelse at gøre. Bibelen fremmer ikke mandlig chauvinisme ved at definere manden som familiens hoved. At være familiens hoved betyder nemlig ikke, at manden kan være pasha og kvinden skal slæbe tøfflerne efter ham. Det betyder i stedet for at manden, lige som Kristus, skal ofre sig for familien, han er hovedansvarlig, ikke hovedprofiterende. En mands bønner bliver hindrede, når han ikke "beviser sin hustru ære" (1. Petr. 3,7). Der er også mange eksempler i Bibelen, hvor mænd fik klar besked fra nogle kvinder som havde mere Bibelviden (2. Konge 22 hhv. 2. Kron. 34). Kristendommen befriede kvinderne fra at være husslaver uden personlighed og uden rettigheder til at være læsende og vidende medarbejdere i Guds rige. Der findes beretninger om hvordan hedenske mænd i Romerriget misundede de kristne mænd, hvis kone havde en brogede personlighed, talenter og karakter, i stedet for at bære et intetsigende ansigtsudtryk. Desuden var det også de første kristne som samlede udstedte baby-piger op og opdrag dem.

Ved at betegne kvinden som "det svagere kar" siger Bibelen ingenlunde, at de ikke skulle have de samme rettigheder og muligheder som mænd. Ved dette bliver bare mændene ansvarliggjorte til at drage omsorg for kvinderne, som "i Kristus" befinder sig på samme niveau som mændene. 150 år sekularisering og 30 år feminisme har ikke kunnet ændre noget ved den kendsgerning, at mænd er biologisk set ofte stærkere end kvinder. Bibelen tager denne kendsgerning op og kalder mændene til ikke at udnytte den imod kvinderne, men i stedet for gør dem ansvarlige for alle som er svagere, dette er den kristne holdning i almindelighed. Hvis ikke man kan lide denne del af kristen etik, kan man jo i stedet for læse, hvad Marx skrev om kvinder, ofte i en foragtelig tone og med pornografiske antydninger. Frugterne af det marxistiske kvindesyn kan let ses i de østeuropæiske lande. Dér skal nemlig kvinderne blive slaver i fabrikkerne og de bliver udnyttet og sex-chikaniseret på det værste.

Der findes en platonisk forvrængning af kristendom som hedder nyplatonisme. Den fandt indgang i den romersk-katolske kirke hvor de gamle babyloniske indstillinger overfor kvinder fik deres renæssance. Derfor blev der nu kvinderne nedgjort igen i kristendommens navn. I Middelalderen gjaldt en kvinde som noget urent. Dette er dog ikke en bibelsk, historisk kristen tankegang. Derudover findes der bibelsteder, hvor Paulus taler polemisk, med hensyn til jødisk tradition (1. Kor. 11) eller med hensyn til gnostiske sekter hvor kvinderne blev herliggjorte i en religiøs, hedensk forstand (forløberne af nutidens new-age-feminisme) og disse bibelsteder (1. Tim. 2, 11-15) bliver altid fejltolket af forskellige kristne grupperinger.

Vist nok er det rigtigt, at nogle adfærdsmønstre af NOGLE kristne fundamentalister kan sammenlignes med andre religiøse fundamentalister, bl. a. som sket med islamisk fundamentalisme. Men ifølge Bibelen adskiller kristendommen sig fra alle andre religioner ved at IKKE nægte, at der godt kan opstå en rivende forkert retning ud fra kirkens midte. Kristendommen er den eneste religion der er ikke bange for at ransage sig selv. Faktisk kan man godt argumentere ud fra Bibelen for, at antikristen vil være én der betegner sig som en kristen. Djævelen selv bliver beskrevet som én, der efteraber Kristus (2. Kor. 11). Derfor er også kristendommen den egentlige grobund for demokrati, for meningsfrihed, for muligheden til at vove sig frem med dristige spekulationer og hypoteser, kort sagt for videnskaben. Kristendommen og Jesus Kristus selv er ikke bange for kritik men indbyder tværtimod til at man efterprøver tingene selv, se Johannesev. 7, 17. Kristendommen giver grobund for dialog (og god journalistisk), mens religionen (og ideologisk ensrettet journalistik) er baseret på frygt og misundelse.

En anden vigtig forskel mellem islam og kristendom, som især bliver vigtigt i debatten om i hvorvidt religiøse friskoler burde tolereres, er indstillingen til staten. I bibelen bliver de kristne opfordret at være lydige overfor øvrigheden (Rom. 13) mens koranen kalder til hellig krig mod ikke-muslimer. Tolerans mod kristne friskoler betinger derfor ikke nødvendigvis tolerans mod muslimske friskoler. Den kristne fundamentalisme er ingenlunde en trussel mod samfundet eller staten, mens NOGLE islamiske fundamentalister kunne nok finde på at drømme om et statskup. Bibeltroende kristne er først og fremmest loyale overfor Gud og i anden plan til øvrigheden, noget som ethvert totalitært system ikke kan tolerere. De første kristne i Rom gjorde kajseren rasende, fordi de nægtede at tilbede ham. Hitler brød sig hellere ikke om de kristne af dybest set samme grund. Er det danske samfund i stand til at tolerere kristendommen længere, eller befinder vi os i en overgangsfase til totalitarismen?

Det er min erfaring, at man i pædagogikkens verden dårligt kan tåle kritik. Man er blevet så empfindlig overfor kritik, at man reagerer voldeligt ved at fyre lærere og agere gennem politiske magtmidler. Hvis man virkeligt var overbevist om, at ens pædagogik er bedre, ville man bare fortsat arbejde ved den i stedet for at igangsætte en inkvisition imod anderledes tænkende. I øvrigt glemmer man at der i Danmark går 13 % af børnene til friskoler, i Københavnsområdet er det 25 %. Danskerne burde være stolte over deres enestående friskoletradition i stedet for at lade sig presse til uniformitet og ensrettelse, selv med den bitre smag i munden, at den også bl. a. kom til at eksistere på grund af bibeltroende kristne (nemlig Grundtvig og Kold).

Mange dygtige folkeskolelærere profiterer fra friskolerne ved at lade sig inspirere af deres pædagogik. Deres åbenhed fører til, at deres arbejde bliver bedre funderet, uanset hvordan de forarbejder inspirationen fra anderledes pædagogik. Kvalitet er betinget af viljen til bestændig udvikling. Men der findes også andre som bare beskylder friskolerne til at være "gammeldags". Som om det var tegn på kvaliteten, om noget er nyt eller gammelt. Dette er en fuldstændig usaglig måde at debattere.

Desuden findes der også udviklinger i folkeskolen, hvor børn bliver tvangsmissioneret med diverse nyreligiøse tanker. For eksempel kan det klart ses på videopræsentationen af undervisningsprogrammet "Skrivedans" at børn bliver ledt til at falde i trance. I andre lænde findes der værre eksempler på regulær tvangshypnotisering i strid mod grund- og straffelove. Her kunne man så diskutere, hvem der bruger mere tvang, visse folkeskoler eller visse friskoler. Men dette hører man ikke noget i pressen om, fordi journalisterne gidder ikke recherchere noget nyt, de skriver bare hvad den hjernevaskede og ensrettede mob alligevel går og tror.

Og så er der sagen med Darwin. Biologen Klaus P. Schaefer fra Konstanz Universitet har i firserne udmeldt, at for ham er evolutionsteorien lige så hypotetisk som skabelsesberetningen. Men denne udvikling i videnskaben går forbi den danske presse som sover videre i sit torneroseslot. Darwin's teorier står i dag på meget tynde ben, lige som Big Bang teorien, hvis præmisser blev for nyligt undermineret netop gennem data fra Hubble teleskopet som skulle bevise den. Big Bang teorien blev også kritiseret af Dr. Ernst Peter Fischer, en anden biolog fra Konstanz Universitet. Udover videnskabsmænd som stiller spørgsmålstegn ved evolutionslæren eksisterer der også en lang række videnskabsfolk som ligefrem driver forskning på skabelsesberetningens præmisser, se på www.answersingenesis.org/home/area/bios/default.asp#presentsci. Instituttet for fysik og teknologi i Braunschweig bliver endog ledt af en kreationist, nemlig Dr. Werner Gitt (www.answersingenesis.org/home/area/bios/w_gitt.asp). Skabelsesberetningen er altså ikke bare et religiøst dogma af nogle amerikanere der lever i et åndeligt ghetto. Men Darwin blev jo tilsyneladende udråbt som helgen af socialdemokratiet, så derfor må vi nok hellere lade være med at kritisere Darwinismen, ellers bliver vi politisk ukorrekte.

Tilbage til listen med prædiker og andre indlæg